Jyske Bank sælges fra porteføljen til kurs 243,50 (2,5%-andel)
Begrundelse
Jyske Banks regnskab blev modtaget meget negativt af de udenlandske investorer. De seks største nettosælgere i dag er således udenlandske mæglere, og deres salg er så stort, at det ikke kan opvejes af de danske købere, som udgør de fem største nettokøbere.
Vi lægger stor vægt på de udenlandske investorers ændrede holdning til Jyske Bank, og da dagens kursfald samtidig har sendt kursen ud af den stigende kanal som hidtil har kvalificeret aktien til en købsanbefaling, skiller vi os nu af med Jyske Bank.