Åbnes: Spekulativt tip i ISS til kurs 129,95
Begrundelse
ISS er stadig en aktie i nedtrend, og bør derfor som udgangspunkt ikke lægges i porteføljen. Men der er alligevel signaler, som kan begrunde et spekulativt køb.
Efter at have ramt loftet i sin langvarige faldende kurskanal er ISS denne gang ikke faldet mod bunden. I stedet udfordrer kursen nu toppen i 129,80 fra den 4. januar, og det er et styrkesignal, som vi ikke tidligere har set.
Vi bemærker også, at kursen er steget 9 af de seneste 14 børsdage, og at omsætningen i aktien er højest på dage med kursstigninger. Det indikerer, at store investorer er begyndt at købe op i aktien.
På baggrund af disse signaler genåbner vi et spekulativt tip i ISS.
———————-
Spekulative aktietips må ikke forveksles med porteføljehandler. Der er primært tale om kortsigtede tips med en højere risiko end porteføljehandlerne.