Log ind

Åbnes: Spekulativt tip i Royal Unibrew ved kurs 780,40

Åbnes: Spekulativt tip i Royal Unibrew ved kurs 780,40

Begrundelse

Royal Unibrew erhvervede i fredags fuldt ejerskab af Hansa Borg bryggerierne (https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=b36954ef5048b814fb80f4e222381ab7b〈=en) , og beskeden blev positivt modtaget af markedet.

Erhvervelsen medfører ganske vist, at der udstedes 1,4 mio. nye Royal Unibrew aktier til kurs 759, hvilket teoretisk set bør presse aktiekursen lidt ned. Men der er to årsager til, at vi ikke forventer et sådant pres.

For det første medfører erhvervelsen en ekstraordinær indtægt på 400 mio. kr. som følge af revalueringen af Royal Unibrews eksisterende 25 procent andel af Hansa Borg.

For det andet har 1,4 mio. kr. nye aktier ganske vist en værdi på lidt over 1 mia. kr., men set i forhold til Royal Unibrews samlede aktiekapital på 48,8 mio. aktier er det en forholdsvis lille udvidelse.

Markedets positive reaktion sendte Royal Unibrew-aktien tilbage i kursintervallet 765-850, og vi forventer nu at kursen vil søge tilbage mod loftet i dette interval. Dvs. til kursniveauet fra august 2021. Dermed tilbyder Royal Unibrew nu en potentiel kursgevinst på 8-10 procent.

———————-
Spekulative aktietips må ikke forveksles med porteføljehandler. Der er primært tale om kortsigtede tips med en højere risiko end porteføljehandlerne.

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.