Hvordan finder jeg de attraktive brancher?
På Fondsbørsens hjemmeside kan man finde en brancheopdeling, hvor de enkelte selskaber er nævnt. Når man har afgjort, hvordan vægtningen af den samlede investering skal være på forskellige brancher, kan man gå ind i denne oversigt og vurdere, hvad der er af muligheder.
En anden mulighed er at investere i en investeringsforening inden for den valgte branche, hvis en sådan findes. Udvalget i de danske investeringsforeninger knytter sig til nogle få overordnede brancher. Opdelingen af brancher, som de professionelle investorer anvender, anvendes kun sporadisk af investeringsforeningerne, og valgmulighederne er ret begrænsede.
Selve analysen af brancher kan håndteres på flere måder. Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvad der foregår i den pågældende branche. Er indtjeningsudviklingen generelt på vej op eller på vej ned? Det afhænger dels af de økonomiske konjunkturer. Men det afhænger også af en række andre forhold som eksempelvis fusioner/konsolidering, renteudvikling, produktudvikling/teknologiudvikling, Ofte er denne analyse vanskelig, fordi det nærmest kræver professionel brancheindsigt at være på forkant med nye tendenser i en branche.
Vi mener, at de enkelte selskaber i deres information til markedet bør oplyse løbende og fyldestgørende om branchetendenser, fordi det er afgørende for at forstå, hvilken omverden selskabet skal agere i. Har man fornemmelsen af, at der er nye drivkræfter på vej inden for en branche, kan det være en god idé at følge aktiekursudviklingen i selskabets tre-fire nærmeste konkurrenter. Er der særlige drivkræfter i gang, vil det påvirke hele branchen – og ikke kun et enkelt selskab.
I brancheanalysen er det vigtigt at undersøge, hvilke brancher der virker attraktive i den aktuelle fase af den økonomiske konjunkturcyklus. Efter en årrække med økonomisk højkonjunktur kommer ofte en afmatning i økonomien, som i værste fald kan bevæge sig over i recession, før det atter går fremad. Grundlæggende er det her vigtigt at afgøre, om man tror på fortsat høj – og måske stigende – økonomisk vækst. Eller om man på den anden side tror på vigende økonomisk vækst.
I perioder med stigende økonomisk vækst bør man gå mest efter de brancher, som er følsomme over for ændringer i det økonomiske klima, eksempelvis forbrugsgoder. Og omvendt – når det går ned ad bakke med økonomien, bør man gå mest efter de brancher, som ikke er så følsomme over for det økonomiske klima, eksempelvis fødevarevirksomheder, health care og medicinalselskaber.
Vi vil i dette opslag give en kort gennemgang af den overordnede brancheinddeling, som man normalt opererer med i den finansielle verden, og de brancher, som hører under de enkelte hovedgrupper. Vi starter med de brancher, som hører under hovedgruppen „Forbrugsgoder“:
Forbrugsgoder
Automobilindustri
Automobilindustrien er meget afhængig af gode konjunkturer, og privatpersoners evne og lyst til at købe ny bil. Industriens indtjening drives blandt andet af forbedret indtjening fra restruktureringer. Stigende arbejdsløshed og vigende privatforbrug vil gå ud over afsætningen.
Fødevare- og drikkevareindustri
Branchen er mindre konjunkturafhængig, da forbrugerne sjældent skærer her. De store internationale fødevarekoncerner er ofte også i vækstregioner som Asien og Sydamerika, hvilket er en klar styrke. Konsolidering i bryggeriindustrien kan øge den langsigtede lønsomhed.
Personlig pleje og husholdningsprodukter
En meget blandet branche, hvor især luksusvarevirksomheder eksponeret mod vækstmaskinen Asien har lyse fremtidsudsigter. Branchens virksomheder inden for basale husholdningsprodukter klarer sig normalt godt i perioder med økonomisk afmatning. Mere luksusprægede varer er meget afhængige af økonomiske konjunkturer i Vesten.
Forbrugsrelateret serviceindustri
Medievirksomhed
Annonceafhængige medieselskaber rammes negativt af en økonomisk afmatning. Samtidig sker der flytning af annoncekroner fra traditionelle medier til nye internetmedier, som også øger markedsandelen af det samlede medieforbrug.
Detailhandel
Branchens salg og lønsomhed varierer med de økonomiske konjunkturer, da de både sælger basisvarer og mere luksusprægede varer, og sidstnævnte giver ofte størst indtjening. Stordrift gør dog de største supermarkedskæder til stærke forretninger.
Rejser og fritid
Langsigtet forventes en positiv indtjeningsudvikling, da forbrugerne anvender stadig flere penge inden for dette område. Branchen er også konjunkturafhængig. På sigt ser de store flyselskaber og internationale hotelkæder stærke ud. Afmatning fra svagere økonomi er dog en mulighed.
Finansiel virksomhed
Banker
Bankerne er meget konjunkturfølsomme, dels fordi deres udlån falder ved lavere økonomisk vækst, dels fordi de får større udlånstab på dårlige betalere. Andre forhold som finanskriser, konkurrence mellem bankerne og tab på obligationer og aktier spiller også ind. Investeringsbanker er også afhængige af omfanget af handel med virksomheder og fusioner.
Forsikring
Er som regel en rimeligt stabil branche. Dog med stor afhængighed af, hvad der sker på finansmarkederne. Store beholdninger af aktier og obligationer påvirker finansresultaterne. Megatrend mod stigende pensionsopsparing og nye forsikringer, herunder sundhedsforsikringer, skaber et godt langsigtet vækstklima.
Finansiel service
Er en blandet branche, der både omfatter ejendomsselskaber, porteføljeforvaltning osv. Meget renteafhængige ejendomsselskaber rammes negativt af stigende renter. Relativt stor følsomhed over for ændrede konjunkturer. Faldende aktiemarkeder rammer porteføljeselskabernes honorarer negativt.
Industri
Entreprenører og byggematerialer
Brancherne er meget afhængige af de økonomiske konjunkturer, herunder renten. Overophedning af boligpriserne kan lægge en dæmper på byggeriet i den vestlige verden, hvor både entreprenører og byggematerialeselskaber har været begunstiget af historisk positive markedsvilkår. Slår afmatningen igennem på erhvervsbyggeriet, ser det ikke godt ud på kort sigt.
Industrielle produkter og services
Industrielle produkter er som regel meget konjunkturafhængige, da en økonomisk afmatning også får virksomhederne til at spænde livremmen ind. Virksomheder, som producerer varer og tjenester til andre virksomheder, vil blive negativt ramt, især hvis de leverer til andre konjunkturfølsomme brancher, som måske også skruer ned for deres investeringer.
Basismaterialer
Råvare og naturressourcer
Branchens indtjening afhænger i høj grad af prisen på råvarer. Stigende efterspørgsel (og måske knaphed) betyder stigende råvarepriser, hvad vi typisk ser i perioder med stigende økonomisk vækst. Især det kinesiske væksteventyr har fået en række råvarer til industriel forarbejdning, herunder metaller, til at stige voldsomt. En global økonomisk afmatning vil antageligt få råvarepriserne til at falde igen.
Kemikalier
Kemikalier anvendes i den øvrige fremstillingsindustri, og branchen er også meget konjunkturafhængig.
Telekommunikation
Televirksomhederne betragtes i dag som rimeligt stabile forretninger. Dog afhænger meget af nationale konkurrenceforhold, og om hovedvægten i forretningen er fremtidens kommunikationsveje, blandt andet mobiltelefoni og bredbånd. „Gamle“ telemonopoler som TDC vil uden tvivl fortsat få det svært mod de nyere mere effektive spillere.
Forsyningsvirksomhed
Omfatter især energiforsyningsselskaber som Ørsted. Branchen har de seneste år været inde i en konsolidering, hvor en række selskaber er slået sammen. De er som regel finansielt solide, og der effektiviseres. I usikre tider kan de være et godt sted at sætte pengene, da det er en rimelig stabil forretning. Dog har svingende energipriser betydning, især på el og olie.
Olie og gas
Branchens overskud styres langt hen ad vejen af udviklingen i energipriserne. Meget høje oliepriser har smittet af på branchens overskud. Normen er, at analytikerne estimerer en langsigtet oliepris og indretter deres estimater derefter. Typisk ligger den langsigtede forventning på 55-60 USD, så varigt højere oliepriser giver grundlag for stigende aktiekurser. Selskaberne er som regel finansielt robuste, og mange steder ligger der angiveligt skjulte værdier i olieforekomster, der ikke er oplyst fyldestgørende om.
Informationsteknologi
Er normalt følsom over for de økonomiske konjunkturer. Økonomisk afmatning i erhvervslivet kan dog også få virksomhederne til at fokusere mere på at effektivisere – og dermed investere mere i ny software, systemer og hardware. Modsat i 2000 under dot.com-boblen har de store spillere i branchen fået ganske solide balancer og et stærk cash flow fra driften.
Health care
Branchen opfattes som en af de „sikre havne“, når økonomien svækkes, og når der er finansiel uro. Efterspørgslen efter medicin er konstant stigende, og det giver stor stabilitet. De store medicinalselskaber er som regel meget finansielt solide.