Brancheanalyse

Dette indlæg er nummer 13 af 37 i denne serie Trader aktieskole

Hvordan finder jeg de attraktive brancher?

På Fondsbørsens hjemmeside kan man finde en brancheopdeling, hvor de enkelte selskaber er nævnt. Når man har afgjort, hvordan vægtningen af den samlede investering skal være på forskellige brancher, kan man gå ind i denne oversigt og vurdere, hvad der er af muligheder. En anden mulighed er at investere i en investeringsforening inden for den valgte branche, hvis en sådan findes. Udvalget i de danske investeringsforeninger knytter sig til nogle få overordnede brancher. Opdelingen af brancher, som de professionelle investorer anvender, anvendes kun sporadisk af investeringsforeningerne, og valgmulighederne er ret begrænsede.

Selve analysen af brancher kan håndteres på to måder. For det første er det vigtigt at forstå, hvad der foregår i den pågældende branche. Er indtjeningsudviklingen generelt på vej op eller på vej ned? Det afhænger dels af de økonomiske konjunkturer. Men det afhænger også af en række andre forhold som eksempelvis fusioner/konsolidering, renteudvikling, produktudvikling/teknologiudvikling, Ofte er denne analyse vanskelig, fordi det nærmest kræver professionel brancheindsigt at være på forkant med nye tendenser i en branche. Vi mener, at de enkelte selskaber i deres information til markedet bør oplyse løbende og fyldestgørende om branchetendenser, fordi det er afgørende for at forstå, hvilken omverden selskabet skal agere i. Har man fornemmelsen af, at der er nye drivkræfter på vej inden for en branche, kan det være en god idé at følge aktiekursudviklingen i selskabets tre-fire nærmeste konkurrenter. Er der særlige drivkræfter i gang, vil det påvirke hele branchen – og ikke kun et enkelt selskab.

I brancheanalysen er det vigtigt at undersøge, hvilke brancher der virker attraktive i den aktuelle fase af den økonomiske konjunkturcyklus. Efter en årrække med økonomisk højkonjunktur kommer ofte en afmatning i økonomien, som i værste fald kan bevæge sig over i recession, før det atter går fremad. Grundlæggende er det her vigtigt at afgøre, om man tror på fortsat høj – og måske stigende – økonomisk vækst. Eller om man på den anden side tror på vigende økonomisk vækst. I perioder med stigende økonomisk vækst bør man gå mest efter de brancher, som er følsomme over for ændringer i det økonomiske klima, eksempelvis forbrugsgoder. Og omvendt – når det går ned ad bakke med økonomien, bør man gå mest efter de brancher, som ikke er så følsomme over for det økonomiske klima, eksempelvis fødevarevirksomheder, health care og medicinalselskaber.

Store forskelle i afkast

Der kan altså være meget store forskelle i afkastene i de forskellige brancher. Som eksempel kan nævnes, at de største selskaber inden for de forskellige europæiske brancher, opgjort af Dow Jones Stoxx Europe, i perioden fra 1. januar 2007 til 15. november 2007 gav følgende afkast:

I den ene ende af skalaen: banker minus 8 %, forsikring minus 7 %, medieselskaber minus 2 %, health care minus 2 % og entreprenører og byggematerialer plus 7 %.

Og i den anden ende af skalaen: forsyningsvirksomhed (el, vand og energi) plus 26 %, kemikalier plus 21 %, råvarevirksomhed og industri plus 19 % og informationsteknologi plus 17 %.

I starten af 2007 klarede blandt andet banker og entreprenører og byggematerialevirksomheder sig virkelig godt, da der fortsat var udbredt tro på et fortsat økonomisk opsving. Den positive opfattelse af økonomien begyndte at skrumpe over sommeren. I august 2007 fik især bankaktierne et gevaldigt skud ned på grund af kreditkrisen med store nødlidende lån i en række storbanker og dyrere fundomkostninger i de banker, som har større udlån end indlån.

Da de forskellige aktier inden for de samme brancher ofte svinger meget ens – også på tværs af landegrænser – vil disse tendenser også påvirke danske aktier.

Eksempel:

Blandt de største kursfald i perioden årsskiftet 2006-2007 til november 2007 var Søndagsavisen (minus 59 % på grund af et vigende annoncemarked og skærpet konkurrence fra gratisaviserne) og TopDanmark (minus 29 % på grund af kreditkrisen og frygt for store nedskrivninger). Det samme med Danske Bank (minus 13 %).

Største stigninger var der inden for shipping (D/S Norden, D/S Torm og DFDS), blandt andet på grund af globalisering og stigende transportbehov. Også Vestas, Greentech, Novozymes og Dantherm blev trukket markant frem af fokus på alternativ energi og tårnhøje oliepriser. Satair, som sælger reservedele til flyselskaber, blev begunstiget af den stigende globale flytrafik, og FLSmidth nød godt af stigende råvarepriser (og mineselskabernes køb af mineudstyr), infrastrukturinvesteringer i den 3. verden og byggeri af nye cementfabrikker.

Vi vil i dette opslag give en kort gennemgang af den overordnede brancheinddeling, som man normalt opererer med i den finansielle verden, og de brancher, som hører under de enkelte hovedgrupper. Vi starter med de brancher, som hører under hovedgruppen „Forbrugsgoder“:

Forbrugsgoder

Automobilindustri

Automobilindustrien er meget afhængig af gode konjunkturer, og privatpersoners evne og lyst til at købe ny bil. Industriens indtjening drives blandt andet af forbedret indtjening fra restruktureringer. Stigende arbejdsløshed og vigende privatforbrug vil gå ud over afsætningen.

Fødevare- og drikkevareindustri

Branchen er mindre konjunkturafhængig, da forbrugerne sjældent skærer her. De store internationale fødevarekoncerner er ofte også i vækstregioner som Asien og Sydamerika, hvilket er en klar styrke. Konsolidering i bryggeindustrien kan øge den langsigtede lønsomhed.

Personlig pleje og husholdningsprodukter

En meget blandet branche, hvor især luksusvarevirksomheder eksponeret mod vækstmaskinen, Asien, har lyse fremtidsudsigter. Branchens virksomheder inden for basale husholdningsprodukter klarer sig normalt godt i perioder med økonomisk afmatning. Mere luksusprægede varer er meget afhængige af økonomiske konjunkturer i Vesten.

Forbrugsrelateret serviceindustri

Medievirksomhed

Annonceafhængige medieselskaber rammes negativt af en økonomisk afmatning. Samtidig sker der flytning af annoncekroner fra traditionelle medier til nye internetmedier, som også øger markedsandelen af det samlede medieforbrug.

Detailhandel

Branchens salg og lønsomhed varierer med de økonomiske konjunkturer, da de både sælger basisvarer og mereluksusprægede varer, og sidstnævnte giver ofte størst indtjening. Stordrift gør dog de største supermarkedskæder til stærke forretninger.

Rejser og fritid

Langsigtet forventes en positiv indtjeningsudvikling, da forbrugerne anvender stadig flere penge inden for dette område. Branchen er også konjunkturafhængig. På sigt ser de store flyselskaber og internationale hotelkæder stærke ud. Afmatning fra svagere økonomi er dog en mulighed.

Finansiel virksomhed

Banker

Bankerne er meget konjunkturfølsomme, dels fordi deres udlån falder ved lavere økonomisk vækst, dels fordi de får større udlånstab på dårlige betalere. Andre forhold som finanskriser, konkurrence mellem bankerne og tab på obligationer og aktier spiller også ind. Investeringsbanker er også afhængige af omfanget af handel med virksomheder og fusioner.

Forsikring

Er som regel en rimelig stabil branche. Dog med stor afhængighed af, hvad der sker på finansmarkederne. Store beholdninger af aktier og obligationer påvirker finansresultaterne. Megatrend mod stigende pensionsopsparing og nye forsikringer, herunder sundhedsforsikringer, skaber et godt langsigtet vækstklima.

Finansiel service

Er en blandet branche, der både omfatter ejendomsselskaber, porteføljeforvaltning osv. Meget renteafhængige ejendomsselskaber rammes negativt af stigende renter. Relativ stor følsomhed over for ændrede konjunkturer. Faldende aktiemarkeder rammer porteføljeselskabernes honorarer negativt.

Industri

Entreprenører og byggematerialer

Brancherne er meget afhængige af de økonomiske konjunkturer, herunder renten. Overophedning af boligpriserne har lagt en dæmper på byggeriet i den vestlige verden, hvor både entreprenører og byggematerialeselskaber har været begunstiget af historisk positive markedsvilkår. Slår afmatningen igennem på erhvervsbyggeriet, ser det ikke godt ud på kort sigt.

Industrielle produkter og services

Industrielle produkter er som regel meget konjunkturafhængige, da en økonomisk afmatning også får virksomhederne til at spænde livremmen ind. Virksomheder, som producerer varer og tjenester til andre virksomheder, vil blive negativt ramt, især hvis de leverer til andre konjunkturfølsomme brancher, som måske også skruer ned for deres investeringer. 

Basismaterialer

Råvare og naturressourcer

Branchens indtjening afhænger i høj grad af prisen på råvarer. Stigende efterspørgsel (og måske knaphed) betyder stigende råvarepriser, hvad vi typisk ser i perioder med stigende økonomisk vækst. Især det kinesiske væksteventyr har fået en række råvarer til industriel forarbejdning, herunder metaller, til at stige voldsomt. En global økonomisk afmatning vil antageligt få råvarepriserne til at falde igen.

Kemikalier

Kemikalier anvendes i den øvrige fremstillingsindustri, og branchen er også meget konjunkturafhængig. Branchen har frem til 2007 haft glimrende vilkår, og aktierne synes lidt dyre. Opbremsning i økonomien vil antageligt presse aktierne.

Telekommunikation

Televirksomhederne betragtes i dag som rimeligt stabile forretninger. Dog afhænger meget af nationale konkurrenceforhold, og om hovedvægten i forretningen er fremtidens kommunikationsveje, blandt andet mobiltelefoni og bredbånd. „Gamle“ telemonopoler som TDC vil uden tvivl fortsat få det svært mod de nyere mere effektive spillere.

Forsyningsvirksomhed

Omfatter især energiforsyningsselskaber som DONG. Branchen har de seneste år været inde i en konsolidering, hvor en række selskaber er slået sammen. De er som regel finansielt solide, og der effektiviseres. I usikre tider kan de være et godt sted at sætte pengene, da det er en rimelig stabil forretning. Dog har svingende energipriser betydning, især på el og olie.

Olie og gas

Branchens overskud styres langt hen ad vejen af udviklingen i energipriserne. Meget høje oliepriser har smittet af på branchens overskud. Normen er, at analytikerne estimerer en langsigtet oliepris og indretter deres estimater derefter. Typisk ligger den langsigtede forventning på 55-60 USD, så varigt højere oliepriser giver grundlag for stigende aktiekurser. Selskaberne er som regel finansielt robuste, og mange steder ligger der angiveligt skjulte værdier i olieforekomster, der ikke er oplyst fyldestgørende om.

Informationsteknologi

Er normalt følsom over for de økonomiske konjunkturer. Økonomisk afmatning i erhvervslivet kan dog også få virksomhederne til at fokusere mere på at effektivisere – og dermed investere mere i ny software, systemer og hardware. Modsat i 2000 under dot.com-boblen havde de store spillere i branchen i 2007 fået ganske solide balancer, et stærk cash flow fra driften, og aktierne var næsten billige.

Health care

Branchen opfattes som en af de „sikre havne“, når økonomien svækkes, og når der er finansiel uro. Efterspørgslen efter medicin er konstant stigende, og det giver stor stabilitet. De store medicinalselskaber er som regel meget finansielt solide, og de har senest haft pæn overskudsvækst. I 2007 har branchen været inde i en betydelig bedring, med bedre pipeline af nye produkter og stigende lønsomhed, samtidig med at aktierne er rimeligt prissat.

Se seneste i samme serie<< MarkedsanalyseSelskabsanalyse >>

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.