Køb kun aktier, som er i en stigningsfase
Kursen på en aktie kan grundlæggende foretage sig tre ting: Den kan stige, falde eller være konstant. Umiddelbart kan det være svært at se, hvorfor nogen skulle finde på at købe en aktie, som falder, men ikke desto mindre sker det jævnligt. Argumentet er, at man „tror“, aktien vil holde op med at falde og begynde at stige i stedet for. Det naturlige spørgsmål i den forbindelse er, hvorfor man så ikke venter, indtil faldet rent faktisk er slut, og man har et bevis for, at aktien er begyndt at stige igen?
Frygt for at komme for sent
Men dette er en af de fejl, som rigtig mange har tabt penge på gennem tiden. Som begynder er det naturligt, at man forsøger at købe en aktie til den lavest mulige kurs (kaldes at købe på bunden). Men som lidt mere erfaren investor ved man, at dette sjældent kan lade sig gøre. Hvis man alligevel forsøger, risikerer man ofte, at kursen falder endnu længere ned, og hvad gør man så? Indrømmer sin fejl og sælger med tab? Holder stædigt fast i håbet om, at udviklingen vil vende?
I det første tilfælde realiserer man et begrænset tab med det samme, og i det andet tilfælde risikerer man at lide et meget betydeligt tab, hvis kursen fortsætter med at falde. Der er ingen, som kan ramme bunden i et kursfald nøjagtigt, og man skal derfor lade være med at forsøge. Det er meget bedre at holde sig til det sikre og vente med sit køb, indtil kursen beviseligt er begyndt at stige igen.
Man kan ikke se, hvornår faldet er slut
Men hvornår er et længerevarende fald så slut? At kunne se det er ikke så enkelt, som det lyder. En aktiekurs vil nemlig stort set aldrig bevæge sig opad eller nedad i en ret linje. En faldende kurs vil en gang imellem stoppe faldet og begynde at stige lidt. Det sker, når tilstrækkeligt mange af de spekulanter, som ikke har læst det ovenstående afsnit, lige skal have afprøvet, om bunden nu er nået. Deres køb presser kursen opad, men hvis der ikke er nogen økonomisk baggrund for en stigende aktiekurs i det pågældende selskab, vil kursen efter en kort pause fortsætte nedad.
Spørgsmålet er så, hvordan man kan skelne en sådan kunstig og midlertidig stigning fra en reel og holdbar stigning? Til dette formål benytter man ofte det værktøj, som kaldes et „glidende gennemsnit“. Det har vi beskrevet nærmere i afsnittet om teknisk analyse, så her skal vi blot anbefale, at den almindelige investor holder sig til aktier, hvor kursen ligger over 50 dages glidende gennemsnit, og at den langsigtede investor holder sig til aktier, som ligger over 200 dages glidende gennemsnit.
Hjemtag gevinster på det rigtige tidspunkt
At man skal undgå at tabe penge er indlysende for de fleste. Men at det også er meget vigtigt at optimere sin gevinst, er der ikke tilstrækkelig opmærksomhed omkring. Hele idéen bag aktiehandel er at få en økonomisk gevinst ud af det, og så nytter det ikke noget, at man sætter en del af gevinsten over styr ved at sælge en aktie på et forkert tidspunkt. Men hvornår er så det rigtige tidspunkt at sælge?
Vi er sikkert mange, som har oplevet den stigende nervøsitet, som opstår, når en aktie er steget gennem et stykke tid. Man har efterhånden opbygget en kursgevinst på 20-30 %, og den vil man nødig miste igen. Man bliver derfor mere og mere fokuseret på hver eneste bevægelse, vinderaktien foretager. Ved ethvert kursfald stiger frygten for, at kursen har nået toppen og nu er på vej nedad igen, og at gevinsten derfor også er på vej i kloakken.
Konsekvensen bliver ofte, at man sælger aktien. Ikke nødvendigvis fordi der er en objektiv og saglig grund til det, men pga. frygt. Frygt for at miste den gevinst, som er så tæt på. Og når det så viser sig, at aktien alligevel ikke havde nået toppen, men at den blot fortsætter med at stige, sidder man tilbage og bliver mere og mere frustreret over at have solgt denne gode aktie alt for tidligt og dermed være gået glip af den næste store stigning.
I værste fald beslutter man sig for i hvert fald ikke at begå den fejltagelse en gang til, og så risikerer konsekvensen at blive, at den næste aktie bliver holdt for længe.
At sælge på det rigtige tidspunkt er ikke nemt. Men det kan gøres en hel del nemmere, hvis man ikke lader følelserne styre sine handler. Hvis man definerer nogle klare og faste regler for, hvornår en aktie skal sælges, kan man slippe for den nagende frygt for at træffe en forkert beslutning, og man kan sælge på det objektivt rigtige tidspunkt. Vi vil i det følgende se på to enkle måder at definere et salgstidspunkt på.
Gennembrud af et glidende gennemsnit
En definition af en stigning (en optrend) er, at kursen ligger højere end det glidende gennemsnit. Og eftersom man kun bør eje aktier, som er i optrend, ligger der heri, at et godt salgstidspunkt er, når kursen falder til under sit glidende gennemsnit. Her anbefaler vi den kortsigtede investor at anvende 50 dages glidende gennemsnit, mens den langsigtede investor kan anvende 200 dages gennemsnittet. Hvis kursen kommer under denne grænse, er det ofte et udtryk for, at stigningen i aktien er ved at være slut, og så er det med at komme ud.
Som alle andre regler i aktiehandel holder dette ikke altid, og nogle gange vil man opleve, at kursen begynder at stige igen efter at have været en tur under det glidende gennemsnit, men det er nu engang sådan, vilkårene er. Der findes ingen skudsikre regler, men der findes regler, som i længden vil forbedre den almindelige investors resultater betragteligt. Og at sælge, når kursen går under 50 dages glidende gennemsnit, er en af disse regler.
Ved et kursfald på en bestemt procent
En anden måde at definere et salgstidspunkt på er at bestemme en bestemt procent for, hvor meget kursen må falde fra sit hidtidige maksimum. Dette kræver, at man, hver gang kursen når et nyt maksimum, beregner en ny nedre grænse for, hvor langt kursen må falde, før aktien skal sælges. Det kan vi illustrere med et eksempel:
Vi køber en aktie til kurs 100, og det viser sig at være et rigtig godt køb, for den stiger straks til kurs 112. Nu trækker vi 7 % fra 112 og får 104. Vi ved altså, at hvis denne aktie falder til under kurs 104, skal den sælges.
Dagen efter stiger kursen igen og slutter på 118. Igen trækker vi 7 % fra og det giver 110. Nu har vi altså hævet bundgrænsen fra 104 til 110, så hvis kursen falder under denne grænse, skal aktien ud.
Husk, at bundgrænsen kun kan hæves, ikke sænkes. Hvis kursen i eksemplet falder tilbage til 115, beregner vi altså ikke 115-77 % = 107 som ny bundgrænse.
Ved at lade en bundgrænse på 7 % følge aktien på denne måde, kan vi læne os tilbage og lade aktien stige, lige så meget den vil. Vel vidende, at vores frygt og usikkerhed om udviklingen ikke vil lægge et låg på gevinstmulighederne. Og at vores sikrede gevinst bliver større og større.
Denne metode kalder man for Protect Profit, og den er enkel og effektiv. Den har dog to ulemper. For det første forhindrer den, at man sælger helt på toppen af en kursstigning. Men i praksis er det alligevel rent held, hvis man rammer toppen, så denne ulempe er ikke væsentlig.
Den anden ulempe er værre. Man risikerer nemlig at ryge ud af en aktie i stigning, hvis den kortvarigt falder med mere end Protect Profit-procenten.
Ligesom glidende gennemsnit-metoden er Protect Profit-metoden altså heller ikke skudsikker. Men også denne metode er langt bedre end blot at forsøge at gætte sig til, hvornår det rigtige salgstidspunkt er. Og man kan reducere det sidstnævnte problem ved at vælge en procent, som giver en god balance mellem at sikre den opnåede profit (kræver lav procentgrænse) og samtidig holder fast på de gode aktier længst muligt (kræver høj procentgrænse). Til dette formål anbefaler vi en Protect Profit-grænse på omkring 7 %, som efter vores mening giver den bedste balance mellem disse to yderpunkter.