Praktisk handel
Aktiemarkedet er en organisme, som har det med at reagere på bestemte måder i forskellige situationer. Når man har lært organismens adfærdsmønster at kende, har man langt bedre mulighed for at købe og sælge på de rigtige tidspunkter. Vi vil i det følgende gennemgå en række tommelfingerregler, som er gode at kende, når man handler på aktiemarkedet:
1) Vær forsigtig med at handle i „tossetimen“, dvs. mellem kl. 9 og 10 om morgenen. Der kan udsvingene på aktierne være meget store, fordi markedet skal finde en ny balance, eksempelvis efter store udsving på det amerikanske aktiemarked aftenen før. Samtidig vil kurserne være påvirket af de købs- og salgsordrer, som blev lagt ind i markedet efter lukketid dagen før, og som bliver eksekveret uden hensyntagen til eventuelle nyheder i løbet af natten og morgenen.
2) Tro ikke, at du kan overhale aktiemarkedet indenom ved at købe eller sælge hurtigt, lige efter aktiemarkedet åbner kl. 9.00 om morgenen. Er der sket store ændringer i opfattelsen af aktiemarkedet eller enkeltaktier over natten (fordi der er sket noget i Asien eller USA), så vil det normalt forplante sig i aktiekursen på det danske aktiemarked straks fra åbningen.
3) Vær opmærksom på, at retningen på det danske aktiemarked om formiddagen næsten altid indretter sig efter det amerikanske aktiemarked, og hvad der er sket der efter kl. 17 dansk tid (hvor det danske aktiemarked lukker). Det vil sige, hvis det amerikanske aktiemarked falder 2 % efter kl. 17 dansk tid, vil det normalt smitte negativt af på det danske aktiemarked dagen efter. Normalt er det amerikanske aktiemarked styrende for tendensen på de fleste andre aktiemarkeder.
4) Vær opmærksom på, at der gennem aftenhandel mellem kl. 17 og 22 i bankernes netbanker ofte kan handles til attraktive priser. Hvis det amerikanske aktiemarked dykker kraftigt efter kl. 21, er mange banker langsomme til at justere priserne på danske aktier tilsvarende ned. Det betyder, at man måske kan sælge til mere attraktive priser end dagen efter. Omvendt er der ofte også mulighed for at foretage gode køb. Men det er altså kun en disciplin for de investorer, som vil løbe efter en gevinst på ekstra 1-2 %, og som har en meget kort investeringshorisont.
5) Vær opmærksom på, at spændet mellem bud og udbudspriser på de mindre handlede aktier kan være meget stort, ofte 3-5 %. Det betyder, at et salg umiddelbart efter et køb i aktien vil give et stort kurstab. Derfor skal man ikke være kortsigtet investor i de mindre likvide aktier, men langsigtet. Desuden skal man ikke handle gennem bankens strakshandel, hvor banken optræder som modpart. Man skal i stedet handle såkaldt børshandel, hvor man får lagt en købs- eller salgspris ud i Fondsbørsens handelssystem.
Hvis der eksempelvis er købere til kurs 100 og sælgere til kurs 105, så kan man lægge et købsbud på kurs 101. Det er så bedste købsbud, og man må så håbe på, at der kommer en sælger forbi, som vil sælge til denne pris. Alternativt kan man vælge gennemsnitshandel, hvor banken afregner dagen efter handlen til en pris svarende til gennemsnittet af dagens køb og salg. Derved kan man også undgå at betale et stort kursspænd.
6) I det hele taget bør man vælge børshandel, hvor man handler direkte på børsen. Det er med til at skabe et effektivt marked med mindre kursspænd til gavn for investorerne. Bankerne vil ofte foretrække strakshandel, for det tjener de flest penge på. Derfor: Bed udtrykkeligt om, at dine aktiehandler gennemføres som børshandel. Også selvom det måske ikke har betydning for salgs- og købsprisen i de mest likvide aktier.
Minimér handelsomkostningerne
I gamle dage var det et godt råd, at man skulle begrænse antallet af handler for ikke at betale for store handelsomkostninger. Dette problem er i dag ikke så stort, fordi kurtagerne hos netmæglere og i en række banker efterhånden er meget lave.
For ikke så mange år siden blev de private investorer flået med en kurtagepris på 0,5 % af det handlede beløb og en minimumskurtage på op mod 200 kr. Konkurrencen har reduceret priserne kraftigt. Derfor er det en god idé, at man finder en bank eller netmægler, hvor man højst betaler 0,2 % i kurtage og en minimumskurtage på 29 kr. Man kan let finde netmæglere, som er betydeligt billigere end bankerne, og det er en god idé at vælge for den investor, som handler meget.
De større banker argumenterer ofte for, at de også yder rådgivning, og derfor tager de en højere kurtage. Som investor skal man nøje overveje om bankens rådgivning er pengene værd. Har man oplevelsen af, at ens investeringsrådgiver er kompetent og giver rådgivning på et sagligt og opdateret grundlag?
Vi anser det for vigtigt, at man stiller krav til bankens investeringsrådgivning. Og det er ikke nogen hemmelighed, at den mindre privatinvestor ofte kommer sidst i køen, når der skal deles gode investeringsråd ud til bankens kunder.
Derfor: Spørg, om de konkrete råd er baseret på skriftlige aktieanalyser, som er udarbejdet af bankens aktieanalytikere. Spørg, om du kan få udleveret de relevante aktieanalyser. Spørg om, hvor disse aktieanalyser er udarbejdet, og hvem der modtager dem. Spørg om banken måler sin performance i aktierådgivningen, og hvordan den har været.
Undersøg, hvordan bankens investeringsforeninger har klaret sig på afkast i forhold til andre investeringsforeninger ved at hente oplysninger på www.morningstar.dk, som løbende opgør afkast i alle danske investeringsforeninger.