Strategi for salg
Stop-Loss
Det allervigtigste i aktiehandel er ikke at tjene penge. Det vigtigste er ikke at tabe dem. Hvis man går glip af en god handel på aktiemarkedet, er det naturligvis ærgerligt, men der kommer altid en ny chance, og så har man kapitalen parat. Men hvis man har sat penge over styr ved at foretage en dårlig investering, er de penge tabt for evigt.
Hvad der er endnu vigtigere er, at man risikerer at måtte sige nej tak til de fremtidige gode tilbud, fordi man ikke længere har tilstrækkelig kapital til rådighed. Derfor er den vigtigste regel for den private investor at passe på sine penge. Det gør man ved at begrænse sine tab.
Foreløbig har vi nævnt nogle forskellige regler, som kunne være medvirkende til at beskytte kapitalen, f.eks. risikospredning og et krav om, at kursen skulle ligge over 50 dages glidende gennemsnit ved købet.
Disse regler er gode, men desværre ikke altid tilstrækkelige. Nogle gange går noget galt alligevel, og så er det vigtigt, at man har en plan parat. Den plan hedder Stop-Loss (SL). På dansk: Stands Tabet.
De fleste af os har vist været i den ubehagelige situation, at en købt aktie viste sig at være et fejlkøb. I stedet for at stige vendte kursen bunden i vejret og dykkede. Hvad gjorde vi så?
Mon ikke mange af os kan huske en situation, hvor vi valgte at lukke øjnene for kendsgerningerne og insistere på, at vi i hvert fald havde truffet en rigtig beslutning ved købet? Og at det bare var en midlertidig fejl i markedet, som sendte kursen nedad. En fejl, som tilsyneladende også var der dagen efter, hvor kursen var faldet endnu mere.
Og sådan blev det ved, indtil det urealiserede tab var så stort, at det næsten kunne være ligegyldigt, om vi købte eller solgte, for nu var de fleste af pengene alligevel væk.
Et tab kan ikke altid undgås, men en situation, hvor pengene strømmer ud af et bundløst hul i pengekassen, kan undgås. Nemlig ved at definere på forhånd, hvor meget man vil acceptere at tabe. Det kan gøres på forskellige måde, f.eks. ved at anvende teknisk analyse til at definere nogle salgs-tidspunkter. Man kan også anvende fundamentalanalyse til at vurdere værdien af selskabet bag aktien. Eller man kan anvende en simpel tommelfingerregel, hvor man accepterer en vis procent som tab. Og ikke mere.
Medmindre man er erfaren aktieinvestor, anbefaler vi, at man vælger den enkleste metode. Nemlig på forhånd at definere et bestemt tab som det maksimale, man vil acceptere. Det kan f.eks. være 7 %. Hvis så kursen falder med 7 % i forhold til købskursen, sælges aktien. Uanset hvor ærgerligt man så ellers måtte synes, det er. Og uanset om man forventer, at kursen stiger igen i morgen. Man tog fejl med købet, hvorfor skulle man så ikke kunne tage fejl igen?
Nogle gange vil man sikkert opleve, at kursen virkelig stiger igen dagen efter, at man har solgt en aktie på Stop-Loss. Så kan man ærgre sig over det, men i længden er dette måden at sikre sig mod store tab på.
Det kan betragtes som en forsikring, hvor man også betaler en præmie hvert år til forsikringsselskabet i håbet om, at man aldrig får noget for sine penge. Men når ulykken så er ude, er det rart at kunne læne sig tilbage og vide, at man nåede ud i tide med et ganske beskedent tab.
Protect Profit
Protect Profit (PP) er i virkeligheden en positiv udgave af det netop beskrevne Stop-Loss. For når først man er kommet ind i en god aktie, som har opbygget en stigning, så melder det næste spørgsmål sig. Nemlig, hvad tid man skal tage gevinsten hjem. For ingen aktier bliver jo ved med at stige i det uendelige, så før eller siden falder kursen igen. Og det vil jo være ret ærgerligt at sidde med en aktie, som blev købt til kurs 100, steg til kurs 250 og nu er faldet tilbage til kurs 135.
Godt nok er 35 % ganske pænt, men i sammenligning med de 150 %, man kunne have høstet ved at sælge på toppen, er det ret skuffende. Nu kan man aldrig regne med at sælge en aktie på toppen, men man kan i det mindste gøre et forsøg på at ramme så tæt på toppen som muligt. Det er her Protect Profit kommer ind i billedet.
Protect Profit kan nemlig defineres på samme måde, som vi ovenfor definerede Stop-Loss. Vi kan f.eks. vælge en grænse på 5 % og så beslutte, at hvis aktien falder med mere end 5 % fra sin hidtidige top, så sælger vi. I modsætning til Stop-Loss, så trækker vi her procenten fra den hidtidige top og ikke fra købskursen. Det kan illustreres ved et eksempel, hvor vi køber en aktie til kurs 100.
Eksempel:
Kursen stiger til 110. 110-5 % = 104,5. Ved et kursfald til 104,5 sælges aktien på Protect Profit med en fortjeneste på (104,5-100)/100=4,5 %.
Kursen fortsætter stigningen til kurs 125. 125-5 % = 118,75. Ved et kursfald til 118,75 sælges aktien på Protect Profit med en fortjeneste på (118,75-100)/100=18,75 %.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at Protect Profit-grænsen flytter sig opad sammen med kursstigningen. Men den flytter sig ikke nedad igen. På denne måde tager man gevinsten hjem, når kursen falder med en vis procent, og dermed er man altid sikret en gevinst af en vis størrelse. Der er naturligvis ikke nogen garanti for, at kursen ikke forsætter med at stige efter at have været nede under en Protect Profit-grænse. Men her gælder det samme som for Stop-Loss. Nemlig, at ingen værktøjer er perfekte.
I øvrigt er der jo ikke noget, som forhindrer et genkøb af den solgte aktie, hvis det viser sig, at der var endnu mere i den. Så skal man bare huske at lade Stop-Loss-reglen gælde fra den nye købskurs.
Man kan også bruge to Protect Profit-grænser, så man f.eks. sælger halvdelen af aktierne ved et fald ned gennem 5 % PP-grænsen og den sidste halvdel ved et fald ned gennem en 10 % PP-grænse. Kun fantasien sætter grænser. Det vigtigste er bare, at man har en klart defineret strategi for sin gevinsthjemtagning, så den ikke kommer til at ske som impulssalg, når man ikke tør holde en god aktie længere.