Dette indlæg er nummer 19 af 37 i denne serie Trader aktieskole

Teknisk analyse er et af de emner, som kan få sindene i kog blandt mange aktieinvestorer. For nogle er det den eneste saliggørende metode til at få succes på aktiemarkedet, mens det for andre er lige så suspekt som at læse i kaffegrums eller tro på magiske kræfter i bestemte sten. Den danske videnskabsmand Niels Bohr blev engang spurgt, hvordan det kunne være, at en så dygtig videnskabsmand havde en hestesko hængende over sin dør. Han kunne da umuligt tro på den slags gammel overtro?

Hans svar var, at han ganske vist ikke troede på den slags overtro, men at han havde hørt, at det virkede alligevel.

Det var et lidt spøjst svar, men til en vis grad kan det overføres til arbejdet med teknisk analyse. Man behøver ikke at tro på det, hvis bare det virker. Nogle forklarer deres brug af teknisk analyse med, at der efter deres opfattelse er tilstrækkeligt mange investorer i markedet, som tror på det til, at de tilsammen kan gøre de tekniske analyser til selvopfyldende profetier.



Hvis det er rigtigt, så er det sådan set ligegyldigt, om man selv tror på den tekniske analyse eller ej. Så afskærer man sig fra nogle vigtige signaler i markedet, hvis man ikke i det mindste sætter sig ind i, hvordan de andre investorer i markedet reagerer.

Hvad er egentlig teknisk analyse?

Man taler normalt om to forskellige analyseformer, når det gælder aktiemarkedet. Nemlig fundamentalanalyse og teknisk analyse. For mange betragtes disse to analyseformer som hinandens modsætninger, og det er lidt synd, da de faktisk kan støtte hinanden.

Kort fortalt går fundamentalanalysen ud på, at man vurderer de bagvedliggende forhold omkring en aktie. Det vil f.eks. sige, at man ser på selskabets produkter og vurderer, om dette produkt vil kunne klare sig i konkurrencen med andre selskabers tilsvarende produkter.

Man vurderer også, hvordan markedet for det givne produkt vil udvikle sig de kommende år, og om selskabet måske har et nyt produkt på vej, som vil kunne klare sig endnu bedre end det nuværende.

Et andet element, som det vil være relevant at vurdere, er kvaliteten af selskabets ledelse. Det er vigtigt, at ledelsen er i stand til at håndtere netop den markedssituation, som må forventes at være gældende de kommende år, osv. Dette var kun et par enkelte eksempler på de mange forhold, som fundamentalanalysen indeholder. Eller burde indeholde.

I princippet bør stort set enhver faktor, som kan have den mindste indflydelse på et selskabs indtjening, indgå i en fundamentalanalyse. Lige fra den nationaløkonomiske udvikling i USA til ansættelsen af en ny produktchef ved det konkurrerende firma.

I praksis kan det derfor ikke lade sig gøre at lave en 100 % dækkende fundamentalanalyse, men man kan få et glimrende billede af, om den pågældende virksomhed overhovedet er værd at beskæftige sig med. Og hvis den er det, bliver næste skridt inden en eventuel beslutning om et køb så den tekniske analyse.

Med andre ord kan man sige, at de to analyseformer supplerer hinanden på den måde, at den fundamentale analyse anvendes til at finde de interessante aktier, som samles i en stor gryde. Den tekniske analyse anvendes på aktierne i denne gryde til at finde ud af, hvornår man skal foretage køb og salg. En aktie, som vi finder interessant ud fra en fundamental vurdering, køber vi altså ikke med det samme, men først, når den tekniske analyse giver et såkaldt købssignal.

Teknisk analyse er groft sagt en teori om, at man kan lære af fortiden og dermed undgå at begå de samme fejl igen og igen. Dels måske også være i stand til at forudsige nogle begivenheder på baggrund af nogle bestemte bevægelser i aktiekursen. Den tekniske analyse beskæftiger sig overhovedet ikke med, hvad det er for et selskab, som ligger bag aktien. Her er kun selve kursudviklingen interessant.

Fra vores dagligdag kender vi en række sammenhænge, som vi ikke sætter spørgsmålstegn ved. Vi ved bare, at sådan hænger tingene sammen. Når vi kommer kørende mod et lyskryds med grønt lys, så ved vi, at lyset vil skifte til gult og derefter til rødt. Det er en sammenhæng, som vi har set så tit, at vi ikke sætter spørgsmålstegn ved den. Vi ved også, at når solen går ned om aftenen, så falder temperaturen ret hurtigt.

Ingen af de to eksempler er viden, som vi er født med. Det er noget vi har lært af erfaringen. Der findes naturligvis en videnskabelig forklaring på sammenhængen, men den behøver vi sådan set ikke kende. Det er tilstrækkeligt, at erfaringen har givet os muligheden for at forudsige, hvad der sker lige om lidt.

Det samme princip anvendes i den tekniske analyse. Her tages udgangspunkt i nogle sammenhænge omkring aktiekursernes udvikling. Eksempler på disse sammenhænge er modstandslinjer og støttelinjer, trendkanaler og glidende gennemsnit. Disse fire eksempler vil vi i de følgende blogindlæg.

Se seneste i samme serie<< To former for markedspsykologiTrendkanaler >>
Advertisements
Ønsker du at modtage skarpe aktietips på mail eller SMS og blive en del af en succesfuld portefølje? Kom i gang for kun 9 kr. for de første 14 dage her.