Aktiemarkedets store udsving

Dette indlæg er nummer 8 af 37 i denne serie Trader aktieskole

Økonomisk cyklus

De store bevægelser op og ned på aktiemarkederne er ofte bestemt af overordnede økonomiske konjunkturer og andre geopolitiske forhold, som eksempelvis krige, oliekriser og begivenheder som terrorangrebet mod World Trade Center i USA.

I perioder med stærkt faldende global økonomisk vækst (og frygt for økonomisk recession) falder de fleste aktiemarkeder også. Aktiviteten i samfundet falder, og det gør virksomhedernes salg og overskud ligeledes. Derfor falder aktierne også. Og omvendt: Når den økonomiske vækst stiger, er der normalt fremgang på de globale aktiemarkeder. Efter en længere vækstperiode begynder inflationen normalt at melde sig, og det får de korte renter og obligationsrenterne til at stige. Og det presser som regel aktiemarkederne nedad, når de højere renter rammer virksomhederne som større omkostninger til renteudgifter på selskabets gæld.

Disse sammenhænge kan man bruge til to ting: Dels kan udviklingen i den økonomiske vækst og renteudviklingen sige noget om den fremtidige retning på aktiemarkederne. Og dels kan „de store“ bevægelser på aktiemarkedet indikere noget om udviklingen i den globale økonomi. Ligesom den globale økonomi bevæger aktiemarkederne sig i cykliske bevægelser, altså i bølger op og ned. Vi taler om økonomiske udsving mellem højkonjunktur og lavkonjunktur. Normalt vil aktiemarkederne stige mod slutningen af en lavkonjunktur, altså når den økonomiske vækst bunder ud og begynder at stige svagt igen. Forklaringen er, at aktiemarkederne tager forskud på glæderne. Modsat vil aktiemarkederne normalt falde, når konjunkturopgangen er toppet, hvor flaskehalse på arbejdsmarkedet giver inflation, og den økonomiske vækst begynder at aftage. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvor vi er i konjunkturforløbet. Problemet er, at aktiemarkederne næsten altid reagerer, før man kan aflæse ændringer i den økonomiske vækst. Typisk tre-seks måneder før.

Man skal altså huske, at aktiemarkederne som regel er foran den virkelighed, vi kan se. Det vil sige, at aktiemarkederne vil begynde at dykke, før vi kan se den økonomiske vækst aftage. Og aktiemarkederne vil begynde at stige, før vi kan aflæse fremgang i den økonomiske vækst. De bedste redskaber til tidligt at aflæse ændringer i konjunkturen er de såkaldte ledende indikatorer. De er opbygget af nogle økonomiske parametre, som reagerer hurtigt på ændringer i det økonomiske klima. Derfor har vi opbygget et KonjunkturBarometer, som består af en række vigtige økonomiske indikatorer. Eksempler på vigtige ledende indikatorer er den amerikanske forbrugertillid (som siger noget om udviklingen i det private forbrug), udviklingen i råvarepriser til industriel forarbejdning (som siger noget om erhvervslivets forbrug af råvarer) og OECD’s ledende indikator for de vestlige økonomier.

Hvad skal så stige, og hvornår?

Da aktiemarkederne godt kan begynde at stige, før vi ser klare signaler om en vending i den økonomiske vækst, er det også vigtigt at følge udviklingen på de toneangivende aktiemarkeder, dvs. især det amerikanske aktiemarked. Begynder det at stige kraftigt, er det måske et signal om, at der er ved at ske en større vending. Med andre ord er aktiemarkedet måske ved at fortælle os en „ny historie“ om den økonomiske udvikling. Men det kan også være, at der er tale om kortvarige udsving, som alene skyldes en ændret kortsigtet markedsstemning. Det er altså vigtigt at skelne mellem de store bevægelser i aktiemarkedet og de kortsigtede udsving. Normalt siger man, at aktiemarkederne er en af de bedste ledende indikatorer for den økonomiske udvikling. Ofte kan man aflæse en langsigtet vending i aktiemarkedet ved hjælp af det, der kaldes teknisk analyse, der netop søger at fortolke aktiemarkedets egne signaler. Læs mere om teknisk analyse i blog indlæg 19.

Eftersom aktiemarkedet på den måde er foran de økonomiske realiteter, vi kan aflæse, er det meget vanskeligt at forudsige en overordnet vending i aktiemarkedet. Derfor bliver de fleste investorer og analytikere oftest overraskede, når denne „store“ vending faktisk er indtruffet. Der findes dog nogle enkelte økonomiske nøgletal, som også peger fremad omkring den økonomiske udvikling. Her er især de amerikanske nøgletal vigtige. USA har nemlig i en årrække været den altafgørende vækstdynamo for den globale økonomi, og derfor er det vigtigt at følge udviklingen i amerikansk økonomi. Eksempelvis følger udviklingen i europæisk økonomi normalt USA med ca. seks måneders forsinkelse. Det er altså den periode, det tager, før et økonomisk opsving i USA smitter af på Europa. Men de europæiske aktier følger faktisk de amerikanske aktier ganske tæt nærmest dag for dag. De europæiske aktier har derfor oftest samme retning som de amerikanske aktier.

Se seneste i samme serie<< Hvad bestemmer kursen på en aktie?Brancher og regionale forhold >>

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.