Når man investerer i aktier, er det altafgørende at finde de mest attraktive aktier.
Altså: Hvilket selskab skal jeg investere i for at tjene penge i form af kursgevinster eller udbytter. Valget af de „rigtige“ aktier er altså det essentielle spørgsmål. Og lad det være sagt med det samme: Det er ikke en let opgave.
Selv de mest garvede aktieanalytikere og banker er tilfredse med, hvis de i opgangstider på aktiemarkedet kan klare sig lige så godt som det generelle aktiemarked. Det kan man sikre sig ved at sammensætte sin portefølje, så den afspejler det aktieindeks, man gerne vil følge. Det kan eksempelvis være det danske C25-indeks eller Morgan Stanleys verdensindeks.
Problemet ved at investere på grundlag af en indeksportefølje er, at det giver kurstab, når aktiemarkederne falder. Og det virker ikke umiddelbart attraktivt, at man som investor taber 20 % af den investerede kapital, selvom markedet generelt er faldet 22 %. Mange professionelle investorer mener, at det er et godt resultat. Ikke mindst investeringsforeningerne, som synes, at de gør det godt, hvis deres kurstab bare er lidt mindre end faldet på det generelle marked.
Vi mener, at det er en meget uambitiøs målsætning at nøjes med at gå efter at klare sig som det generelle marked. Og det behøver man i sidste ende heller ikke en dyr porteføljemanager til, men bare en god regnemaskine.
Men har man det som målsætning at klare sig bedre end det generelle marked, skal man arbejde systematisk og grundigt med tingene. Og alligevel er der ingen garanti for, at det vil lykkes at gøre det bedre end markedet som helhed.
Tværtimod vil de fleste private investorer i en læreperiode ofte tabe mange penge, fordi de ikke investerer med hovedet, men med mellemgulvet og efter spontane og følelsesladede indskydelser. De spontane investeringsbeslutninger fører ofte til, at man sælger, når man skulle have købt, og køber, når man skulle have solgt.
I det følgende vil vi beskrive den analysemodel, som vi arbejder efter. Modellen er baseret på det faktum, at kursen på en aktie normalt er bestemt af tre forskellige drivkræfter.
For det første udviklingen i den globale økonomi, hvor USA’s økonomi som regel er styrende. Også geopolitiske forhold som oliekriser, politisk uro i større lande eller regioner og risiko for krigsudbrud påvirker generelt aktiemarkederne, der altid reagerer negativt på usikkerhed. Ca. 20-30 % af aktiekursen styres af makroøkonomien.
For det andet forholdene i de enkelte brancher, eksempelvis medicinalindustri eller telekommunikation, og geografiske regioner, eksempelvis Kina eller Europa. Også ændringer i regionale eller nationale forhold, som skatteregler, rentevilkår, handelsrestriktioner og myndighedsregulering kan påvirke lokale markeder. 20-30 % af aktiekursen styres af brancheforhold eller regionale forhold.
For det tredje styres aktierne af det, selskabet selv gør, altså i sidste ende ledelsens dygtighed. Hvis selskabet klarer sig som gennemsnittet af selskaber i den pågældende branche, vil aktiekursen også udvikle sig nogenlunde som gennemsnittet for branchen. Er ledelsen meget dygtig, så selskabet vinder markedsandele og har større vækst i overskuddet end konkurrenterne, vil aktien normalt stige hurtigere end de sammenlignelige selskaber.
Cirka halvdelen af aktiekursen er bestemt af ledelsens dygtighed. Derfor er det ikke tilstrækkeligt kun at analysere selskabets regnskabsforhold, men også at vurdere ledelsens dygtighed. Og så skal man altså også undersøge, hvordan selskabets omverdensforhold udvikler sig.
I de næste blogindlæg vil vi mere detaljeret gennemgå, hvad der bestemmer udviklingen i aktiekursen. Forstår man ikke disse drivkræfter, er det vanskeligt at analysere sig frem til de mest attraktive aktier. Forstår man grundprincipperne, er man klædt godt på og kan gennem selvstudier finde frem til de aktier, som passer til ens investeringsprofil, og hvor der er større sandsynlighed for kursgevinster end kurstab.