Dette indlæg er nummer 06 af 37 i denne serie Trader aktieskole

Et aktiemarked fungerer ikke af sig selv. De fleste andre markeder fungerer, hvis bare der er nok købere og sælgere, og de har mulighed for at mødes på handelspladsen. Sådan er det ikke med aktiemarkedet. Produktet er nemlig noget mere kompliceret, og prisen bevæger sig hele tiden. Prisdannelsen er meget kompliceret, og derfor kan den ikke-professionelle investor meget let blive snydt. Stor risiko for at blive snydt kan naturligvis skræmme de fleste investorer væk. Og hvis der ikke er særligt mange investorer til at købe virksomhedernes aktier, vil der heller ikke være et velfungerende marked.

Derfor findes der for aktiemarkedet en række spilleregler, som forsøger at sikre, at investorerne har tillid til, at tingene foregår korrekt og ordentligt. Der findes flere forskellige love, som fastsætter disse spilleregler, blandt andet Lov om Københavns Fondsbørs, oplysningsforpligtelser for de børsnoterede selskaber, børsetiske regler og Værdipapirhandelsloven, herunder god skikregler, som skal sikre, at bankerne behandler de private investorer ordentligt.

I teoribøgerne fastslås det, at aktiemarkedet skal opfylde tre forhold for, at det fungerer.



1. Gennemsigtighed i markedet

For det første skal alle investorer i princippet behandles ens, dvs. de skal have samtidig adgang til al kurspåvirkende information fra selskabet, og de skal have samtidig adgang til aktuelle aktiekurser, så de hele tiden kan se, hvad aktierne kan købes og sælges til.

Samtidig adgang til information fra selskaberne sikres ved, at selskaberne straks skal offentliggøre alle oplysninger om selskabet, som sandsynligvis påvirker aktiekursen. Udsendelse af de såkaldte børsmeddelelser sker via blandt andet Københavns Fondsbørs, informationsvirksomheden Hugin og andre nyhedskanaler, som videreformidler meddelelserne til offentligheden.

I praksis fungerer det på den måde, at selskaberne indsender deres børsmeddelelser til eksempelvis Københavns Fondsbørs, som derefter videresender dem til banker, børsmæglere, nyhedsmedier og andre, som abonnerer på „selskabsnyhederne“.

Som noget nyt kan private investorer også få disse nyheder i realtid, dvs. lige så hurtigt som de professionelle investorer. Man kan søge efter børsmeddelelser fra de enkelte børsnoterede selskaber på Københavns Fondsbørs hjemmeside. Her kan man også tilmelde sig børsmeddelelser fra selskaberne, så man fremover modtager vigtige meddelelser fra de selskaber, man har investeret i eller som man løbende overvåger.

Også på Finanstilsynets hjemmeside kan man finde børsmeddelelser fra selskaberne.

Kursinformation med oplysninger om helt aktuelle handler samt købernes budpriser og sælgernes udbudspriser er ikke gratis på samme måde som børsmeddelelser. Ønsker man som investor såkaldt realtids kursinformation med helt aktuelle kursinformationer fra børsen, skal man normalt betale en særlig afgift. Her må den private investor normalt nøjes med 15 minutter forsinkede kursinformationer, og det giver naturligvis de professionelle investorer et forspring i forhold til de private investorer. Her udnytter Fondsbørsen sit informationsmonopol til at tjene penge. På andre børser foregår det på samme måde.

For langt de fleste investorer er det lige meget, om man får aktiekurserne 15 minutter forsinket. Som regel sker der ikke de store kursspring inden for 15 minutter, med mindre der kommer en afgørende meddelelse fra selskabet, eksempelvis et regnskab eller en ned- eller opjustering.

2. God oplysningskvalitet

For investor er det afgørende, at man hele tiden kan følge med i selskabers forhold. Uden helt aktuel information om det selskab, man ejer aktier i, har man ikke mulighed for på et fuldt opdateret grundlag at vurdere, om man skal sælge sine aktier, beholde dem eller købe flere aktier. Man kan sige, at der hele tiden skal være en fyldestgørende varedeklaration for selskabet, ligesom man som forbruger vil have en god varedeklaration på indholdet i den leverpostej og pølse, man køber i supermarkedet.

For at sikre at selskaberne oplyser om alle væsentlige forhold, skal ledelsen skrive under på, at den vil leve op til et regelsæt med oplysningsforpligtelser. Københavns Fondsbørs har udarbejdet dette regelsæt, som løbende revideres. Det kan findes på Fondsbørsens hjemmeside.

Hovedbudskabet i reglerne er, at selskaberne straks skal udsende en børsmeddelelse, når der er nye oplysninger, som kan påvirke aktiekursen. Nogle selskaber sender derfor meddelelser til markedet flere gange om ugen. Andre selskaber udsender sjældent børsmeddelelser, enten fordi det er et lille selskab, eller fordi det har en lukket informationspolitik. Fondsbørsen forvalter reglerne meget liberalt, og eksempelvis det største børsnoterede selskab herhjemme, A.P. Møller-Mærsk, udsender sjældent børsmeddelelser om begivenheder i selskabet. Investorerne belønner generelt en åben informationspolitik, fordi det øger tilliden til selskabet og til, at der ikke ligger skjulte negative overraskelser, som ikke er indbygget i aktiekursen.

Selvom oplysningsforpligtelserne indeholder entydige oplysningskrav, bliver de fortolket meget forskelligt af selskaberne. Der er meget stor forskel i deres informationskvalitet, og det er en parameter, man skal medtage i vurderingen af den enkelte aktie.

Selskaber har dog pligt til at aflægge helårsregnskaber og kvartalsrapporter. Generelt skal selskaber dog ikke kun bedømmes på regnskaber og indholdet i „nødvendige“ børsmeddelelser. De bør også bedømmes på de ikke-pligtige informationer, blandt andet oplysninger på hjemmesiden, herunder om strategi, organisation og om „god selskabsledelse“, hvorom der også findes klare anbefalinger. Herom mere i kapitel 10.

3. Effektiv  prisdannelse

Omsætningen i en aktie er afgørende for, om der sker en effektiv kursdannelse. Findes der mange købere og sælgere i en aktie, vil omsætningen som regel være relativ stor. Og jo større omsætning, jo sværere er det for store investorer at flytte kursen ved at gå ind med store købs- eller salgsordrer.

Hvis der eksempelvis fra én stor professionel investor kommer en stor købsordre i en aktie, som handles relativt lidt, er det muligt for denne investor alene ved den forøgede efterspørgsel at få kursen til at stige markant. Det er godt nok, hvis aktien faktisk er undervurderet, og der ligger et uforløst kurspotentiale. Men der kan også være tale om et forsøg på at tjene penge ved at give andre investorer et falsk indtryk af, at der er tale om starten på en længerevarende positiv kursudvikling.

Forsøg på den slags manipulation er ikke vanskeligt, fordi mange private investorer anvender såkaldt teknisk analyse til at finde attraktive aktier uden at kombinere det med fundamentalanalyse. Her kan kursstigningen udløse et såkaldt købssignal, hvis kursen stiger over et vist kursleje. Men det kan altså være ren manipulation for at få andre investorer til at hoppe med på vognen, så kursen stiger

endnu mere. Herefter kan den store investor begynde udsalg af de aktier, som blev købt billigt ind.

For de meget illikvide aktier er det meget let at manipulere prisen. Derfor bør man som udgangspunkt holde sig fra den slags aktier.

Rigtig likvide aktier er stort set kun at finde i C20-indekset med de tyve største selskaber. Hertil kommer ca. 50-60 aktier, som bliver handlet rimeligt.

En anden vigtig grund til at holde sig til likvide aktier, er, at kursspændet normalt er meget lavere her. Kursspændet er forskellen mellem de købspriser og salgspriser, som findes i Fondsbørsens handelssystem. Især når man handler aktier til såkaldte strakspriser gennem sin bank, er det vigtigt, at kursspændet er lavt.

For C20-aktier er forskellen mellem købspriser og salgspriser normalt meget lav. For mindre likvide aktier kan kursspændet være 1 % eller mere. Det betyder eksempelvis, at hvis man køber en aktie til kurs 100, får man kun kurs 99 ved et tilbagesalg få minutter senere, uden at kursen i øvrigt har bevæget sig. Det vil sige, at man umiddelbart efter købet allerede har lidt et kurstab på én procent.

Et kursspænd på én procent er ikke unormalt, hvis man ønsker at handle gennem banken til strakspriser. Men som vi vender tilbage til i indlæg 31, er der også mulighed for at handle direkte på handelspladser, hvor man selv indlægger købs- eller salgsordrer. Og her kan man slippe med et mindre kursspænd.

For de mindre likvide aktier kan der være kursspænd på op til 5-10 %. Køber man til strakspriser gennem banken til kurs 100, kan salgsprisen samtidig med købet være kurs 90. Det svarer altså til et kurstab på hele 10 %, før man har nået at se sig om. Eksemplet viser, at det er meget vigtigt altid at spørge til aktuelle kursspænd, hvis man handler pr. telefon gennem sin bank.

Det stigende antal investorer, som handler via internet, har mulighed for selv at undersøge det aktuelle kursspænd. Det bør stå oplyst for hver aktie, hvad den aktuelle bedste udbudspris (fra sælgere) og budpris (fra købere) er. Handles via internet er der mulighed for at reducere kursspændet markant, idet man selv kan lægge ordre (via bankens netbank) ind i Fondsbørsens ordrebog for den aktuelle aktie.

I eksemplet med en bedste budpris i handelssystemet på 100 og udbudspris på 90 kan man så selv vælge at lægge en købsordre ind i systemet på kurs 91 – altså 1 % højere end de tidligere højeste budpris. Vælger en sælger at sige ja til budprisen på kurs 91, betyder det, at man har fået aktien 9 % billigere, end hvis man havde handlet til strakspriser.

For at fuldende historien kan denne investor så vælge at udbyde de netop indkøbte aktier til kurs 99, der så vil være den bedste udbudspris, Hvis en køber vælger at slå til på denne købspris, har vores investor tjent 8 % på få timer. Det kaldes at handle på spændet. Og den slags handel er fuldstændig lovlig – og gavnlig for aktiemarkedet, fordi det giver mindre kursspænd, øger omsætningen og forbedrer markedets effektivitet.

udbud bud diff. (%)
A.P. Møller Mærsk 72.500 72.600 0,1
Carlsberg B 749 750 0,1
Rockwool B 1800 1805 0,3
Lifecycle Pharma 46,5 46,9 0,9
Royal Unibrew 635 640 0,8
Brdr. Hartmann 167,5 170 1,5
Hedegaard 503 514 2,2
Mermaid Technology 12,2 13,0 6,5
Danventures 10,0 10,9 9,0

Figur 4.1. Kursspænd i Fondsbørsens handelssystem. (Bedste bud og udbudskurser fredag den 5. oktober 2007)

 

Se seneste i samme serie<< Aktørerne på aktiemarkedetHvad bestemmer kursen på en aktie? >>
Advertisements
Ønsker du at modtage skarpe aktietips på mail eller SMS og blive en del af en succesfuld portefølje? Kom i gang for kun 9 kr. for de første 14 dage her.