Dette indlæg er nummer 5 af 37 i denne serie Trader aktieskole

Investorerne

Aktørerne på aktiemarkedet kan altså opdeles i tre grupper: For det første investorerne, som bidrager med kapital. For det andet mæglerne, nemlig banker og børsmæglere. Og for det tredje de børsnoterede selskaber, som har brug for risikovillig kapital.

Investorerne kan også opdeles i tre grupper: Den største gruppe er de hjemlige professionelle investorer, dvs. pensionskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger og banker. En stor del af pengene er danskernes pensionsopsparing, som står placeret i danske aktier. Derfor får det direkte indflydelse på de fleste danskeres økonomi i pensionsalderen, om de danske selskaber giver et højt eller et lavt aktieafkast de kommende årtier.

Hovedtendensen er, at de danske storinvestorer nedbringer deres beholdning af danske aktier og øger deres beholdning af udenlandske aktier. Det sker for at sprede risikoen noget mere. De største danske aktieinvestorer er ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Danske Bank, herunder Danica og Danske Invest, og Nordea. De største banker handler typisk gennem deres eget børsmæglerselskab, som derfor står for en stor andel af omsætningen på Københavns Fondsbørs.



Den anden gruppe investorer er de udenlandske investorer og banker. De seneste år har de fået stadig større betydning for det danske aktiemarked. Mange store internationale investorer og finanshuse holder aktierne meget kortere tid end danske pensionskasser. De er altså mere kortsigtede i deres investeringshorisont, og de har en tendens til hurtigt at sælge aktierne igen, når de vurderer, at der på kort sigt ikke er yderligere gevinstmuligheder.

Udenlandske bankers øgede tilstedeværelse på det danske aktiemarked afspejles også af, at der efterhånden er mange udenlandske børsmæglere koblet direkte på det danske aktiemarked. Det betyder, at de hjemme fra hovedkontoret i London via skærmterminal kan handle aktier direkte på det danske aktiemarked. Eksempler på udenlandske finanshuse tilkoblet Københavns Fondsbørs er Merril Lynch, Lehman Brothers og Deutsche Bank.

Deres mere kortsigtede investeringshorisont betyder, at danske aktier i dag bliver udsat for langt større kursudsving end tidligere. Da udbud og efterspørgsel bestemmer prisen på en aktie, kan et stort og hurtigt udsalg af en aktie presse aktiekursen på et stort børsnoteret selskab ganske langt ned meget hurtigt – og omvendt. Også selvom det måske ikke svarer til den generelle holdning i markedet.

Et eksempel herpå var, da Vestas i foråret 2003 styrtdykkede til kurs 35 på grund af vedvarende udsalg fra en enkelt udenlandsk børsmægler.

De internationale finanshuses store magt på aktiemarkedet betyder også, at man skal være opmærksom på, om en aktie falder på grund af løbende udsalg fra en eller to store udenlandske banker. Det kan betyde, at en stor investor er i gang med at sælge en meget stor aktiepost, og det kan godt tage flere uger.

I senere blogopslag, gennemgår vi mulighederne for at hente information om børsmarkedet på internettet, vil vi vende tilbage til dette advarselssignal, som modsat – ved vedvarende udenlandske opkøb – også kan være en god købsmulighed.

Den tredje gruppe er de hjemlige private investorer. De seneste fem år er de private investorer begyndt at spille en vigtig rolle på det danske aktiemarked. De tegner sig for ca. 20-25 % af den daglige omsætning, og andelen er uden tvivl stigende.

De fleste private investorer handler ikke særligt ofte. De er langsigtede investorer og ejer ofte kun investeringsbeviser. Flere og flere private er dog aktive investorer, som handler aktier flere gange om måneden, nogle gange flere gange om ugen.

Et stigende antal private investorer handler aktier dagligt. De er såkaldte daytradere. Vi vil fraråde, at man handler aktier dagligt uden rådgivning eller betydelig erfaring at trække på. Historien viser, at ekstremt få daytradere formår at tjene penge. Enten skal man være meget dygtig. Eller også skal man være meget heldig.

Troen på, at man er klogere end markedet, har kostet mange private investorer rigtig mange penge. I bakspejlet ser det meget let ud at tjene penge på aktier. Men selvom man har mange års erfaring med aktier og stor indsigt i udvalgte selskaber, er det stadig en fuldtidsbeskæftigelse at være daytrader. Og så er det stadig ikke sikkert, at man tjener penge. Vi mener, at en investeringshorisont på tre måneder til ét år er det optimale for en forsigtig investor.

Ikke mindst årene 2000-2003 har vist, at alt kan ske på aktiemarkederne. Derfor anser vi også den traditionelle „køb og behold“-strategi for dødfødt. Den private investor bør vænne sig til, at aktiebeholdningen løbende skal plejes. Det svarer fuldstændig til den måde, vi bør behandle vores bil på. Den skal til eftersyn en gang imellem.

mia. kr. procent
Danske Bank 307 15,5
Nordea Bank 137 6,9
Enskilda Securities 131 6,6
Morgan Stanley 128 6,5
Carnegie Bank 85 4,3
Merrill Lynch 84 4,3
Glitnir AB 81 4,1
NordNet AB 70 3,6
Lehman Brothers Int. (Europe) 64 3,2
Sydbank A/S 54 2,7

Figur 3.1. Omsætning Københavns Fondsbørs jan-okt. 2007

Figur 3.1 viser henholdsvis bruttohandlen i mia. kr. og den pågældende mæglers andel af markedet i procent. Som det fremgår var Danske Bank langt den største aktør på det danske aktiemarked med en markedsandel på ca. 15 % af omsætningen.

De udenlandske finanshuse hører også til blandet de ti største aktører på det danske aktiemarked. Til gengæld har også Nordnet er betydelig markedsandel – på trods af, at internetmægleren typisk betjener private investorer.

De børsnoterede selskaber

Herhjemme findes der over 100.000 aktie- og anpartselskaber, men kun ca. 200 af dem er noteret på Københavns Fondsbørs. En notering på børsen betyder, at man løbende kan handle selskabets aktier. Det betyder også, at ejerskabet til langt de fleste aktieselskaber ligger nogenlunde fast hos få ejere. Eksempelvis er LEGO-koncernen ejet af Kirk Kristiansen-familien, og dette selskab er ikke børsnoteret. Det samme gælder for andre store danske selskaber som Grundfos, Danfoss og Bestseller.

Der kommer dog løbende nye selskaber til på Københavns Fondsbørs. Det drejer sig typisk om mindre vækstselskaber, som har brug for billig risikovillig kapital til at ekspandere forretningen eller til produktudvikling. Der kan også være tale om selskaber, hvor den oprindelige ejerkreds ønsker at sælge selskabet for at cashe ind, og hvor en børsnotering giver den højeste salgspris. Der er også specialtilfælde, hvor et selskab af andre grunde har brug for en ny ejerstruktur. Det er blandt andet tilfælde med statsselskabet DONG og tidligere med forsikringsselskabet TrygVesta.

Hovedparten af de store danske selskaber er dog allerede noteret på børsen, og derfor kan man løbende købe og sælge aktier i disse selskaber. Eksempler herpå er A.P. Møller-Mærsk, Vestas, Novo Nordisk og Danske Bank. Disse selskaber er altså kendetegnet ved, at deres aktier er spredt på mange tusinde forskellige ejere, og at der sker køb og salg af aktierne hver dag.

Det betyder også, at selskaberne kan hente mere kapital på Fondsbørsen. Det sker ved at gennemføre en emission, hvor selskabet udvider aktiekapitalen. Udvidelse af aktiekapitalen kan eksempelvis ske ved, at selskabet udsteder 10.000 nye aktier og sælger dem på børsen til markedskursen.

På den måde får selskabet flere penge i kassen til investeringer. Det skal dog bemærkes, at udstedelse af nye aktier ikke er en pengemaskine, fordi børskursen næsten altid falder, når der udstedes nye aktier. Det betyder nemlig også, at der bliver flere aktionærer om at dele det samme overskud i selskabet.

På Københavns Fondsbørs findes der ca. 200 selskaber. Kun ca. 80 af disse selskaber handles jævnligt, og løbende handel i en aktie er en forudsætning for en effektiv kursdannelse.

Det betyder, at de øvrige ca. 120 aktier handles så sjældent, at kursdannelsen ofte er meget tilfældig. I det mindste på kort sigt, hvor en enkelt stor købsordre kan få aktiekursen til at stige voldsomt. Og det kan være svært for investor at komme af med aktierne igen til en fornuftig pris, fordiderivissesituationermåskesletikkeernogenkøbere. Derfor bør man som hovedregel holde sig til de 80 mest handlede aktier. De fleste likvide aktier findes i de to hovedindeks, nemlig C20-indekset for de 20 største selskaber og LargeCap/MidCap-indeks for de næststørste selskaber.

Figur 3.2 viser omsætningen på Københavns Fondsbørs i september 2007. Som det fremgår af figuren, er der stor forskel på omsætningen i de forskellige aktier. De store aktier i OMXC20- eller C20-indekset handles for flere hundrede millioner kr. pr. dag. Men man skal ikke

Danske Bank mio. kr.

684

Vestas Wind Systems 557
A.P. Møller – Mærsk B 472
Novo Nordisk B 343
FLSmidth & Co. 201
Topdanmark 147
Novozymes B 139
Carlsberg B 138
D/S Norden 120
William Demant 109
Danisco 107
D/S Torm 103
DSV 102
TrygVesta 100
Sydbank 97

Figur 3.2. De mest omsatte aktier på det danske aktiemarked (gennemsnitlig daglig omsætning september 2007)

meget ned af listen, før den daglige handel er langt mindre. Kører vi ned af listen til nummer 80 i gennemsnitlig omsætning, er den daglige handel kun ca. et par millioner kr. Altså ikke mere end selv private investorer meget let kan påvirke kursen kraftigt inden for lovens rammer.

Investering uden for de 80 aktier bør kun ske i særlige tilfælde. Nemlig hvor der er tale om langsigtede investeringer på mindst et-to år. Man skal altså være villig til at vente i ganske lang tid på, at ens tro på selskabets positive udvikling slår igennem på aktiekursen. Det vil uden tvivl ske, hvis selskabet udvikler sig mere gunstigt end det, der var gængs opfattelse fra starten.

Se seneste i samme serie<< Hvad er en aktie?Krav til aktiemarkedet >>
Advertisements
Ønsker du at modtage skarpe aktietips på mail eller SMS og blive en del af en succesfuld portefølje? Kom i gang for kun 9 kr. for de første 14 dage her.