Hvad ved jeg egentlig om aktier?

Dette indlæg er nummer 25 af 37 i denne serie Trader aktieskole

Hvilken type investor er jeg?

Dette spørgsmål burde alle nye spekulanter/investorer tvinges til at stille sig selv, inden de fik lov til at bruge så meget som én eneste krone på aktiemarkedet. Forbløffende få personer bruger de par minutter, som det tager at svare på nogle få spørgsmål omkring dem selv som investor, inden de kaster sig ud i aktieverdenens malstrøm – og faldgruber.

Og hvad er det så for nogle spørgsmål, som man bør stille sig selv?
Grundlæggende bør man være helt afklaret omkring de følgende tre spørgsmål:
Hvordan har jeg det med risiko?
Hvordan er min tålmodighed – og min tidshorisont?
Hvad ved jeg egentlig om aktier?

Bemærk, at spørgsmålet omkring viden om aktier først kommer ind på tredjepladsen. Det er måske overraskende, men hvis ikke man er afklaret omkring de to første spørgsmål, er det ret ligegyldigt, om man så er den rene professor i aktieanalyse. Så skal man nok få skabt sig nogle solide fiaskoer alligevel.

Hvad nytter det således at kunne finde en god aktie i markedet, hvis man får dårlige nerver af at følge kursens svingninger hver eneste dag og ender med at sælge den på et håbløst tidspunkt alene af psykologiske årsager?

Eller hvad med at have købt en aktie, som man korrekt har vurderet til at være en god langsigtet investering, hvis det kribler i fingrene efter at komme til at handle igen? Så er det bare et spørgsmål om tid, inden den gode langsigtede investering ryger ud på et forkert tidspunkt for at frigøre kapital til nye handler.

Sådanne fejl begås der tusindvis af hver eneste dag. De koster mange penge, og de tab kunne have været undgået, hvis man blot havde gjort sig ulejligheden at stille sig selv de ovenstående tre spørgsmål. Lad os se på spørgsmålet om viden om aktier i denne omgang.

Hvad ved jeg egentlig om aktier?

Når nu man har gjort op med sig selv, at man er parat til at løbe den risiko, det er at sætte sine penge i en aktie, og også ved med sig selv, at man er tålmodig nok til at kunne holde aktien i den fornødne periode, så er næste skridt at erkende sin egen manglende viden.

Ligesom vi alle er helt overbeviste om, at vi meget bedre end landstræneren ved, hvordan det bedste fodboldlandshold bør se ud, så mener forbløffende mange mennesker også, at de ved, hvordan markedet for høreapparater vil udvikle sig (GN Store Nord og William Demant). Og de ved også, hvordan den internationale konkurrencesituation i vindmøllesektoren ser ud de næste fem år (Vestas). Det er helt utroligt, så klog Hr. Jensen er på noget, som han aldrig har brugt så meget som fem minutter på at sætte sig ind i.

Der kan altså være rigtig mange penge at tjene (eller, undgå at tabe) på at erkende sin egen manglende viden og så indrette sine handler herefter. Hvis man ikke ved noget særligt om aktier, men alligevel gerne vil handle på aktiemarkedet, så er det bedste råd, at man enten placerer sine midler i investeringsforeninger eller også vælger aktier, som gennem adskillige år har været store i deres branche. Det vil f.eks. sige Danske Bank, A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk.

Man kan ikke undgå risikoen for, at de aktier, man køber, taber i værdi, men til forskel fra aktier som Memory Card Technology, Bioscan og eHuset, så er pengene ikke tabt for dem, som ejer aktier i disse solide selskaber, hvis kursen falder. På grund af deres størrelse og position i markedet er det højst sandsynligt bare et spørgsmål om tid, inden kursen igen begynder at stige efter et fald. Aktiekursen svinger op og ned, men risikoen for en konkurs er meget lille, modsat de små højrisikoaktier.

Prisen for denne sikkerhed er, at man ikke skal forvente en forrentning på trecifrede afkast i procent, som det kan være tilfældet med de mest risikable aktier. Men som „uvidende“ investor har man alligevel ikke nogen større chance for at finde disse ekstremt profitable aktier. Det er ren og skær held, hvis det sker, og hvis man er indstillet på at spille hasard med sine penge, så bør man droppe aktiemarkedet og kaste sig over lotto. Her er den mulige gevinst meget større.

Der er ingen, som taber penge på at erkende sin egen manglende viden. Tabet kommer, når man ikke gør sig klart, hvem man egentlig er som investor, og i stedet kaster sig ud i aktiehandel med bind for øjnene og den sunde fornuft deponeret i bankboksen, hvor der i så fald bliver stadig bedre plads, i takt med at opsparingen forsvinder på aktiemarkedet.

Som relativt ny investor bør man derfor starte med at investere i de mest sikre aktier, prøve at forstå aktiemarkedet og bevægelsen i de enkeltaktier, man har købt.

Det vil naturligvis også være et godt grundlag at læse denne aktieskolebog og deltage i aktiespil, hvor man ikke sætter rigtige penge på spil.

Aktiemarkedet er nærmest en levende organisme, som man skal lære at forstå – og det tager tid. Det afgørende i denne læreperiode er, at man ikke begår alle de begynderfejl, som alle vi andre har været igennem. Det koster nemlig mange penge at begå alle begynderfejlene – og i virkeligheden skal der ikke så meget til for at undgå de største bommerter.

Se seneste i samme serie<< Hvordan er min tålmodighed?Hvordan har jeg det med risiko? >>

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.