Hvordan er min tålmodighed?

Dette indlæg er nummer 24 af 37 i denne serie Trader aktieskole

Hvilken type investor er jeg?

Dette spørgsmål burde alle nye spekulanter/investorer tvinges til at stille sig selv, inden de fik lov til at bruge så meget som én eneste krone på aktiemarkedet. Forbløffende få personer bruger de par minutter, som det tager at svare på nogle få spørgsmål omkring dem selv som investor, inden de kaster sig ud i aktieverdenens malstrøm – og faldgruber.

Og hvad er det så for nogle spørgsmål, som man bør stille sig selv?

Grundlæggende bør man være helt afklaret omkring de følgende tre spørgsmål:


– Hvordan har jeg det med risiko?
– Hvordan er min tålmodighed – og min tidshorisont?

– Hvad ved jeg egentlig om aktier?

Bemærk, at spørgsmålet omkring viden om aktier først kommer ind på tredjepladsen. Det er måske overraskende, men hvis ikke man er afklaret omkring de to første spørgsmål, er det ret ligegyldigt, om man så er den rene professor i aktieanalyse. Så skal man nok få skabt sig nogle solide fiaskoer alligevel.

Hvad nytter det således at kunne finde en god aktie i markedet, hvis man får dårlige nerver af at følge kursens svingninger hver eneste dag og ender med at sælge den på et håbløst tidspunkt alene af psykologiske årsager?

Eller hvad med at have købt en aktie, som man korrekt har vurderet til at være en god langsigtet investering, hvis det kribler i fingrene efter at komme til at handle igen? Så er det bare et spørgsmål om tid, inden den gode langsigtede investering ryger ud på et forkert tidspunkt for at frigøre kapital til nye handler.

Sådanne fejl begås der tusindvis af hver eneste dag. De koster mange penge, og de tab kunne have været undgået, hvis man blot havde gjort sig ulejligheden at stille sig selv de ovenstående tre spørgsmål. Lad os se på spørgsmålet om tidshorisont i denne omgang.

Hvordan er min tålmodighed?

Hvis man ikke er i besiddelse af en vis portion tålmodighed, bør man meget alvorligt overveje, om aktiemarkedet overhovedet er stedet at være.

Gevinst på aktiehandel kan på sin vis sammenlignes med vægttræning. Under træningen brydes musklerne ned, og man bliver derfor ikke stærkere under selve træningen. Det sker først i dagene efter træningen, hvor musklerne bygges op igen. Nøjagtigt det samme gør sig gældende med aktiehandel. Man bliver ikke rigere, mens man handler, men først i den efterfølgende periode, hvor aktien stiger.

Hvis man derfor er en utålmodig sjæl, som ikke er i stand til at give sine aktier tid til at udvikle sig kursmæssigt, er man på forhånd dømt til at tabe. Så skal man enten holde sig helt væk fra aktiemarkedet eller måske forsøge sig med daytrading. Det er der ganske vist ca. 90 % chance for, at man taber på i længden, men her har man da trods alt en chance for at tjene penge.

Vi mener dog generelt, at man bør holde sig fra daytrading. I længden er det ekstremt svært at tjene penge, fordi dag til dagkurserne er helt tilfældige. Enten skal man være helt ekstrem dygtig, eller også er man ekstermt heldig, hvis man vedvarende tjener penge som daytrader.

For så vidt angår tålmodighed, spiller det også ind, at man afgør med sig selv, om man er kortsigtet investor (få uger), mellemsigtet investor (få måneder) eller langsigtet investor (flere år). Dette vil ofte have noget at gøre med, hvornår man igen skal bruge de penge, som er sat af til aktieinvesteringer.

“Porteføljen” er for den lidt mere aktive investor, og derfor har vi en investeringshorisont på tre-seks måneder.

Normalt er det mest givtigt at have en lidt længere investeringshorisont, alene fordi det er meget vanskeligt at ramme en aktie, lige når den tager den store optur. Undersøgelser viser nemlig, at aktiemarkedet og enkeltaktier normalt stiger i meget hurtige og kraftige ryk.

Det vil sige, at når en aktie over et år er steget eksempelvis 100 %, så har der måske været tre-fire korte stigningsperioder på to-tre uger, hvor den er steget 20-25 % hver gang. Derfor kan man meget let risikere at gå glip af de hurtige stigningsperioder, hvis man hopper ind og ud af de forskellige aktier hele tiden.

Hvis man tror på den aktie, man har købt, og begrundelsen for købet fortsat holder, så er der gode grunde til at holde på aktien. Men det er også klart, at hvis ens begrundelse for at købe og holde aktien lige pludselig ændres, så skal man også sælge den.

Det er således en gylden regel, at man skal have en god grund til at købe aktien, og hvis den ændres til det negative, så er det bare med at komme af med aktien igen, uanset om man måske har forelsket sig i den.

Se seneste i samme serie<< Teknisk analyse og det overordnede markedHvad ved jeg egentlig om aktier? >>

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.