Hvordan har jeg det med risiko?

Hvilken type investor er jeg?

Dette spørgsmål burde alle nye spekulanter/investorer tvinges til at stille sig selv, inden de fik lov til at bruge så meget som én eneste krone på aktiemarkedet. Forbløffende få personer bruger de par minutter, som det tager at svare på nogle få spørgsmål omkring dem selv som investor, inden de kaster sig ud i aktieverdenens malstrøm – og faldgruber.

Og hvad er det så for nogle spørgsmål, som man bør stille sig selv?
Grundlæggende bør man være helt afklaret omkring de følgende tre spørgsmål:

1. 1. Hvordan har jeg det med risiko?
   2. Hvordan er min tålmodighed – og min tidshorisont?
   3. Hvad ved jeg egentlig om aktier?

Bemærk, at spørgsmålet omkring viden om aktier først kommer ind på tredjepladsen. Det er måske overraskende, men hvis ikke man er afklaret omkring de to første spørgsmål, er det ret ligegyldigt, om man så er den rene professor i aktieanalyse. Så skal man nok få skabt sig nogle solide fiaskoer alligevel.

Hvad nytter det således at kunne finde en god aktie i markedet, hvis man får dårlige nerver af at følge kursens svingninger hver eneste dag og ender med at sælge den på et håbløst tidspunkt alene af psykologiske årsager?

Eller hvad med at have købt en aktie, som man korrekt har vurderet til at være en god langsigtet investering, hvis det kribler i fingrene efter at komme til at handle igen? Så er det bare et spørgsmål om tid, inden den gode langsigtede investering ryger ud på et forkert tidspunkt for at frigøre kapital til nye handler.

Sådanne fejl begås der tusindvis af hver eneste dag. De koster mange penge, og de tab kunne have været undgået, hvis man blot havde gjort sig ulejligheden at stille sig selv de ovenstående tre spørgsmål. Lad os se på spørgsmålet om risiko i denne omgang.

Hvordan har jeg det med risiko?

Umiddelbart kunne man måske mene, at en person, som ikke bryder sig om risiko, burde holde sig væk fra aktiemarkedet. Men sådan behøver det ikke at være.

Ligesom man ved med sig selv, at man ikke er typen, som begiver sig ud på bjergbestigning og dybhavsdykning i ferien, men hellere vil slikke sol på en campingplads i Vestjylland, så bør man vælge sine aktier efter sin egen risikoprofil. Hvis man investerer penge, som man dårligt har råd til at miste (f.eks. en pensionsopsparing), så skal man være en ualmindeligt hård hund for at kunne sove godt om natten, hvis pengene eksempelvis placeres i en udenlandsk IT-aktie, som man ikke kender så godt.

I sådan en situation bør man i stedet vælge en investeringsforening, som spreder ens investeringer ud over en bred vifte af aktier, og så acceptere, at man over en årrække må nøjes med den 8-10 % forrentning, som aktier gennemsnitligt giver over tiden.

Typisk glemmer private investorer at tage højde for risiko. Mange mere ukyndige investorer sætter således deres penge i aktier, som måske kan blive rene kursraketter, men hvor risikoen er ekstremt høj. Mange af disse selskaber går ofte konkurs, og mange private investorer har sat penge til på den konto.

Typisk for den slags aktier er, at de professionelle investorer, herunder pensionskasser og banker, holder sig langt fra dem. Bankernes aktieanalytikere vil ikke engang bruge tid på at analysere disse aktier.

Hvilke virksomheder har større risici?

Fra aktiehistoriens liste over aktier, som påførte deres ejere store tab, kan nævnes blandt andet Bioscan, 2M Invest og Live Networks Holding (senere Europe Investment), som var mange private investorers yndlingsaktier trods massevis af entydige faresignaler. I Bioscan og 2M Invest tabte aktionærerne alle deres penge.

Andre aktier med stor risiko er aktier inden for bioteknologi, hvor selskaberne udvikler nye medicinalprodukter. Sjældent når mere end 10-15 % af udviklingsprojekterne frem til markedet som godkendte og salgbare produkter. Biotekselskaber kører ofte med underskud i mange år, før de måske begynder at give overskud. Den mindre risikovillige investor bør derfor holde sig fra den type aktier.

Også de meget små nystartede selskaber på minibørsen First North er ekstremt høj risiko. Der er i mange tilfælde tale om selskaber, som endnu ikke har bevist deres overlevelsesevne, og hvor en konkurs er en realistisk mulighed. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i, om selskabet har et produkt, som er unikt (altså et produkt, som ikke fremstilles en masse andre steder), og om selskabet har tilstrækkelig kapital til at etablere distribution/salg og gennemføre den nødvendige markedsføring.

I den anden ende af skalaen ligger stabile industriselskaber inden for eksempelvis drikke- og fødevareindustri (Carlsberg og Danisco), medicinalselskaber og health care (Novo Nordisk, Lundbeck, Coloplast og William Demant Holding) og selskaber i udvalgte vækstindustrier (som eksempelvis Vestas og FLSmidth).

Hovedparten af selskaberne er på den ene eller anden måde afhængige af de aktuelle økonomiske konjunkturer, renteudviklingen og udviklingen i USA. De meget cykliske aktier inden for eksempelvis ejendomsmarkedet, byggematerialer, forbrugsgoder og informationsteknologi har det med at svinge meget mere i kurs, og derfor er risikoen højere her.

Dette skal man tage højde for, når man vurderer sin egen risikoprofil. Det optimale er at tage store risici i stigende aktiemarkeder, fordi det giver store positive afkast, og skrue ned for risikoen i faldende eller nervøse aktiemarkeder. Er man en mere passiv investor, der køber og beholder, skal man nok én gang for alle fastlægge en risikoprofil for sine investeringer. Eksempelvis kan det være 100 % sikre aktier eller 100 % mere risikable aktier. Det kan også være en mellemting, med eksempelvis halvt af hver eller en fordeling på 20/80.

Det vigtigste er, at man på forhånd har gjort op med sig selv, hvor risikovillig man er. Og husk: Jo mere risikovillig man er, jo større gevinstmuligheder – og tabsmuligheder. I længden mener vi, at man bør holde en rimelig forsigtig investeringsprofil, fordi man så oftest undgår de meget dyre fejlindkøb. Kravet til den meget risikovillige investor er meget store, idet man bør sætte sig grundigt ind i aktien og desuden anvende meget tid på at følge aktiekursen og nyheder fra selskabet.

Disse krav hjælper Trader med at opfylde!