I den første fase analyserer man det overordnede konjunkturbillede og situationen på det overordnede aktiemarked. Hvis hovedparten af de ledende økonomiske indikatorer peger i retning af stigende økonomisk vækst, skulle der være grønt lys for at investere en pæn stor andel af den kapital, som er afsat til aktieinvesteringer.
De praktiske redskaber til at „måle“ de økonomiske konjunkturer er dels ledende økonomiske indikatorer og dels teknisk analyse af det overordnede aktiemarked. Vigtigt er det at holde sig til et mindre antal indikatorer, så overblikket opretholdes.
Vi vil anbefale, at man løbende holder øje med følgende indikatorer.
OECD’s ledende indikator
Denne indikator har historisk vist en meget stor samvariation med de store bevægelser på aktiemarkederne. Indikatoren offentliggøres hver måned og omfatter dels en overordnet indikator og dels en indikator for de fleste OECD-lande. Indikatorerne siger typisk noget om retningen i BNP-væksten i OECD-landene, men også i Kina, Rusland, Indien og Brasilien.
Delindikatorerne fra OECD kan altså også anvendes til at holde øje med den økonomiske udvikling i enkeltlande og regioner, hvilket også kan have indflydelse på valget af aktier.
ISM-indikatoren
Denne indikator udarbejdes af de amerikanske indkøbschefers organisation, som hver måned indsamler data fra indkøbscheferne i de største amerikanske virksomheder. Spørgsmålene vedrører udvikling i beskæftigelsen, ordreindgangen, produktionen og andre økonomiske forhold.
Fordelen ved denne indikator er, at den afspejler det aktuelle øjebliksbillede af situationen i erhvervslivet, hvor national statistik normalt er flere måneder undervejs. Denne indikator findes for både amerikansk fremstillingsindustri og serviceindustri.
IFO-indikatoren
Denne indikator er en ledende indikator for tysk erhvervsliv, som baseres på indsamlede data fra de tyske indkøbschefer. Den er meget vigtig for udviklingen i Europa, da Tyskland er den største europæiske økonomi. IFO er opdelt på en række delindikatorer, blandt andet nogle brancher og virksomhedernes syn på den aktuelle situation og på fremtidsudsigterne. Tilsvarende findes en anden vigtig tysk indikator, kaldet ZEW-Indikatoren, for det økonomiske klima.
Forbrugertillid (USA)
Forbrugertilliden er ofte en god indikator for, hvordan det private forbrug udvikler sig. Forbrugertilliden måles ved at spørge forbrugerne om, hvordan de ser på fremtiden. Spørgsmålene stilles én gang om måneden dels af Conference Board og dels af Michigan Sentiment.
Udviklingen i det private forbrug er en vigtig parameter ved vurdering af aktiemarkederne, fordi det private forbrug er afgørende for udviklingen i erhvervslivets afsætningsmuligheder. I USA tillægges udviklingen meget stor betydning, fordi det private forbrug „trækker“ 2/3 af amerikansk økonomi.
Råvarepriser
CRB Raw Industrial Indeks viser udviklingen i en række råvarer, som anvendes i industrien. Generelt stiger råvarepriserne, når aktiviteten i erhvervslivet er stigende – og omvendt. Til gengæld kan stigende råvarepriser også give pres på inflationen, fordi højere råvarepriser fordyrer produktionen.
Obligationsrenten (USA)
Normalt er stigende obligationsrenter negativt for aktiemarkederne, da stigende renter øger erhvervslivets finansieringsomkostninger og prisen på ejerboliger og derigennem lægger en dæmper på den økonomiske aktivitet i samfundet.
Aktiemarkedet (S&P 500-indeks)
Som et ekstra check bør man undersøge kurstendensen på det toneangivende amerikanske aktieindeks med navnet S&P 500, der består af de 500 største amerikanske selskaber. Afhængigt af om man er kortsigtet, mellemlangsigtet eller langsigtet investor, bør man først gå ind med aktiekøb, når indekskursen er delt op i henholdsvis 20 dages, 50 dages eller 200 dages glidende gennemsnit.
Glidende gennemsnit beregnes ved eksempelvis at tage de seneste 50 dages aktiekurser og dividere med 50. Det giver en glidende linje over tid, da den nyeste dagskurs medtages i regnestykket, mens den ældste dagskurs glider ud (mere herom under Teknisk analyse i blog indlæg 19).
Befinder kursen sig under det valgte glidende gennemsnit, bør man altså vente med at gennemføre sine aktiekøb. Kommer der en kursstigning, som fører kursen op over det glidende gennemsnit, kaldes det i denne sammenhæng et „købssignal“. Se eksempel i figur 7.1, hvor den grå linje er 50 dages glidende gennemsnit.
Ved at sammenveje disse signaler skruer vi op og ned for investeringsgraden i vore modelporteføljer efter følgende model:
Peger de fleste indikatorer i retning af stigende aktiemarkeder, vil vi typisk vælge at investere 100 % af investeringskapitalen i aktier. I nervøse og usikre markeder vil typisk 40-60 % af kapitalen være investeret. Og i negative aktiemarkeder vil kun 20-40 % af kapitalen være investeret. Og her vil vi også investere i finansielle instrumenter, som stiger i kurs i faldende aktiemarkeder, eksempelvis den svenske bearfond Xact Bear.
