Et hav af følelser
Man skulle tro, at aktiemarkedet er noget af det mest objektive, der findes. Aktiemarkedet er jo i bund og grund et handelssted, hvor ejerandele i en række kedelige virksomheder styret af kedelige mænd i deres kedelige grå jakkesæt handles. Det kan være svært at forestille sig, hvordan en aktie i en virksomhed, der fremstiller plantegødning, stomiposer eller isoleringsmateriale kan være omgæret af følelser og stemning i større stil. Men det er den.
I virkelighedens verden er aktiemarkedet et frådende hav af følelser, succeser og fiaskoer, grådighed og frygt. Der tabes og vindes store summer hver dag i kraft af de udsving, som kursen på aktierne foretager sig.
Her bør man som ny på markedet spørge sig selv, hvordan værdien af en aktie kan svinge kraftigt fra dag til dag. En aktie er jo kun et stykke papir, som fortæller, at man ejer en bestemt andel af et bestemt selskab. Og værdien af et selskab ændrer sig vel ikke fra dag til dag? Eller fra måned til måned for den sags skyld?
Nu kan der godt være situationer, hvor værdien af et selskab ændrer sig dramatisk fra dag til dag. Det kan f.eks. ske i forbindelse med aflæggelsen af et kvartalsregnskab, hvor selskabet løfter sløret for nogle oplysninger, der ikke tidligere har været tilgængelige i markedet. Hvis et selskab f.eks. oplyser, at det ikke vil være i stand til at indfri forventningerne til årets resultat, vil det påvirke kursen i negativ retning.
Aktiekursen udtrykker værdien af en bestemt ejerandel af et selskab, og hvis selskabet ikke kommer til at tjene så meget som forventet, vil denne ejerandel blive mindre værd. Som investor er man parat til at betale mere for en ejerandel i et selskab, som får et stort overskud, end man vil betale for en ejerandel i samme selskab, som íkke tjener så meget. En regnskabsmeddelelse kan derfor godt ændre værdien af et selskab i løbet af meget kort tid.
Hvorfor ændrer kursen sig?
Men de børsnoterede selskaber udsender trods alt ikke væsentlige regnskabsmeddelelser hver dag. Det sker for mange selskaber kun få gange hvert kvartal. Alligevel ændrer kursen sig hver eneste dag. Hvorfor nu det?
Forklaringen på dette underlige fænomen kan ikke findes i objektive forhold. Man kan godt tage udgangspunkt i det senest aflagte regnskab og de senest offentliggjorte forventninger til det kommende regnskabsår og derudfra beregne en omtrentlig kurs for en aktie, hvis den skal værdiansættes nogenlunde ligesom sammenlignelige selskaber. Men i praksis holder det bare ikke på kort sigt. Her spiller markedspsykologi nemlig ind.
Markedspsykologi er den underlige faktor, som nogle gange tilsidesætter sund fornuft, objektive beregninger og al forsigtighed. Markedspsykologi er også den faktor, som gør aktiemarkedet til et af verdens største kasinoer, hvor der vindes og tabes uhyrlige summer på trods af al sund fornuft.
Markedspsykologien bygger i meget høj grad på følelser, og dem kan man ikke forudsige og lave regler for. Groft sagt er den vigtigste følelse på aktiemarkedet grådighed og frygt for tab. Kapitalen tiltrækkes af aktiemarkedet, fordi det er her, der kan tjenes flest penge. Hvis det ikke var tilfældet, ville kapitalen flytte andre steder hen. Det handler altså om at tjene penge. Så mange penge som muligt.