Dette indlæg er nummer 10 af 37 i denne serie Trader aktieskole

Selskaberne

Kursudviklingen på de enkelte selskaber afhænger af en lang række forhold, som tilsammen danner en forventning til selskabets indtjeningsudvikling hos investorerne. Aktiekursen på et selskab afspejler altså ikke, hvad det tjente sidste år, men hvad det sandsynligvis kommer til at tjene de kommende år. Forventninger er en meget løs størrelse, som er baseret på en lang række forhold.

Blandt de vigtigste elementer er selskabets egen udmelding til næste års overskud, ledelsens evne til at holde, hvad den har lovet de seneste år, selskabets strategi, herunder konkurrencemæssige fordele i forhold til de nærmeste konkurrenter. Det kan være gode og billige produkter, en stærk salgsplatform eller stor kapitalstyrke til at foretage opkøb af konkurrenter.

Kendetegnet ved selskaber, som år efter år stiger i aktiekurs, er, at de har nogle langsigtede konkurrencefordele, som gør, at de klarer sig bedre end konkurrenterne. I dagens erhvervsliv handler det i høj grad om at spise de andre eller selv at blive spist. Konkurrencen er benhård, og kun de stærkeste vil overleve på sigt.



Derfor skal selskabet helst have eller have udsigt til at opnå en markedsdominerende position på et afgrænset marked, for at vækstudsigterne er intakte. Mindre selskaber vil have en tendens til at tabe konkurrencen med de store og blive købt op, med mindre de går konkurs forinden.

Vigtigt er det at stille følgende spørgsmål, når man vurderer et selskab: Hvilken konkurrencefordel har dette selskab i forhold til konkurrenterne? Hvis svaret er „ingen“, bør man seriøst overveje at holde sig fra denne aktie. Hvis produktet ligner konkurrenternes, ellers hvis der findes større mere effektive konkurrenter, som har et mere finmasket salgsnet, bedre kundeservice og et større markedsføringsbudget, kan det være svært at finde konkurrencefordelen. Det er i hvert fald vigtigt, at ledelsen detaljeret redegør for selskabets strategi og derigennem også forklarer, hvorfor det ikke er bedst at lade sig opkøbe af en større konkurrent.

Den hårde markedssituation kræver derfor også, at selskaberne har dygtige bestyrelser og daglige ledelser. Det betyder også mere og mere for de professionelle investorer, at selskaberne oplyser ret detaljeret om, hvordan de driver forretningen.

Det er ikke længere nok at leve op til Fondsbørsens oplysningsforpligtelser. Det handler mere og mere om, at der skal være en aktiv dialog med analytikere og investorer gennem præsentationer, og at der oplyses fyldestgørende om selskabets ledelsesprocesser, også kaldet „god selskabsledelse“ eller corporate governance.

Lever selskabet ikke op til disse krav, vil samarbejdspartnere, kunder og banker have tendens til at holde sig mere på afstand end ellers. Mere om analyse af kvaliteten af god selskabsledelse senere i blog serien.

Markedspsykologi

Investorpsykologi spiller også en meget stor rolle for udviklingen på aktiemarkedet på kort sigt. De store bevægelser i aktiemarkedet er som regel styret af fundamentale forhold som makroøkonomi, geopolitiske begivenheder som Irak-krisen, usikkerhed om det amerikanske præsidentvalg og høje oliepriser.

På en-tre måneders sigt kan markedspsykologi have stor betydning for markedsudviklingen. Og i sidste ende handler det altså om, at den menneskelige adfærd har betydning for udviklingen på aktiemarkederne.

Det er dog især i ekstreme markedssituationer efter markante kursstigninger eller efter voldsomme kursfald, at den menneskelige adfærd bliver meget tydelig. Har der været flere ugers kursfald, er der ofte tendens til stigende angst eller endda panik over yderligere kursfald, og det kan få aktiemarkedet til at styrtdykke overdrevent i en kortere periode.

Her er der tale om, at en lang række investorer smider håndklædet i ringen og sælger deres aktier, fordi de vil gardere sig mod yderligere tab, eller fordi de har gearede investeringer for lånte penge, og banken siger stop. En situation med panikudsalg kalder man en kapitulation, og den slags situationer er ofte glimrende købsmuligheder, fordi der efterfølgende kommer en meget markant og voldsom kursstigning.

Kurshoppet op afspejler, at aktiekursfaldet har været overdrevet. Og det er meget kendetegnet ved aktiemarkederne, at de altid går for langt i yderpunkterne. Det svarer lidt til et pendul, der svinger fra side til side. Jo længere og kraftigere kursfald eller kursstigninger, jo kraftigere bliver den efterfølgende modreaktion normalt.

Modreaktionen afspejler, at der ikke har været realiteter bag den sidste kraftige bevægelse op eller ned. Når aktierne stiger hurtigt, er det grådigheden, som har fået frit løb. Er aktierne steget en rum tid, tror flere og flere, at det vil fortsætte, og derfor hopper de med på vognen eller køber flere aktier, end de allerede havde.

Det er i den slags situationer, man skal handle med hovedet og ikke med mellemgulvet. Når aktierne er steget meget kraftigt, er det på tide at begynde at reducere aktiebeholdningen. Når aktierne er faldet meget kraftigt, skal man begynde yderligere opkøb.

Læs mere om, hvordan markedspsykologien styrer os og aktiemarkederne senere i blog serien.

Den daglige nyhedsstrøm

De drivkræfter, vi har beskrevet ovenfor, er vigtige for kursudviklingen på mellemlangt og langt sigt. Kursudviklingen fra dag til dag er langt mere broget og kaotisk. Her er det stort set umuligt at sætte tingene i system og analysere sig frem til de gode investeringsmuligheder.

Aktiekursen fra dag til dag påvirkes af en lang række forhold, som eksempelvis meddelelser fra selskabet selv, meddelelser fra konkurrenter, analyser fra bankerne, nyhedshistorier i dagbladene, rygter i markedet eller på de offentlige aktiedebatter, som findes på internet, og almindelig investorpsykologi.

De vigtigste meddelelser er dem, der kommer fra selskabet selv. Selskabet offentliggør regnskaber, som ofte indeholder vigtig information om selskabets udvikling. Selskabet skal også fortælle om vigtige opkøb, ændrede forventninger til årsresultatet og store ordrer og andre begivenheder, der kan påvirke kursen.

Den helt kortsigtede kursreaktion på disse meddelelser kan være kraftig og meget hurtig. Den kortsigtede reaktion behøver dog ikke at afspejle, hvor aktien bevæger sig hen på lidt længere sigt. Ofte reagerer kursen få minutter efter en vigtig meddelelse fra selskabet. Men denne reaktion kan være forfejlet, fordi det umiddelbare indtryk kan være mere positivt eller negativt, end hvis man graver sig lidt længere ned i sagen.

Derfor må det som hovedregel frarådes, at man handler på en konkret meddelelse. Samtidig kan man sjældent nå at „komme først“, fordi bankerne har mange medarbejdere, som sidder med fingeren parat på salgs- og købsknappen hele tiden.

Det samme gælder for afsmitningen fra det amerikanske aktiemarked, der lukker om aftenen kl. 22.00 dansk tid. Hvis det amerikanske aktiemarked er steget eller faldet voldsomt aftenen i forvejen, vil der næsten altid ske en eller anden form for afsmitning på det europæiske og danske aktiemarked dagen efter. Forsøg ikke at handle fra morgenstunden efter åbningen kl. 9.00 for at hente en afsmitningsgevinst. Kurserne vil næsten altid åbne på et nyt leje, som modsvarer den forventede afsmitning.

På samme måde er det fra kl. 15.30 dansk tid, når det amerikanske aktiemarked åbner. Åbner USA-markedet med et stort kursfald eller en stigning, smitter det af på det hjemlige marked på få minutter. De rigtige aktiehajer følger derfor løbende med i de amerikanske aktiefuturekontrakter, blandt andet for S&P 500-indeks og Nasdaq Composite-indeks, som stort set handles døgnet rundt.

De er gode temperaturmålere for udviklingen på det globale aktiemarked.

 

Se seneste i samme serie<< Brancher og regionale forholdAnalysemetoder: Find de attraktive aktier >>
Advertisements
Ønsker du at modtage skarpe aktietips på mail eller SMS og blive en del af en succesfuld portefølje? Kom i gang for kun 9 kr. for de første 14 dage her.