En trend er et nydansk ord for, at noget går i en bestemt retning. Man kan f.eks. tale om, at trenden inden for modeverdenen går imod kortere nederdele, at trenden inden for bilverdenen går imod bedre sikkerhed, at trenden inden for landbruget går imod mindre brug af kemikalier osv.
På samme måde kan man tale om en trend, når det gælder aktier. Både for konkrete aktier og for markeder i almindelighed. Her betyder det, at aktien (eller markedet) bevæger sig i en bestemt retning. Altså holder sig inden for et nogenlunde afgrænset område.
Hvordan kan man bruge en trendkanal?
I en stigende trendkanal vil kursen ganske vist stige og falde, men man vil kunne tegne en ret linje gennem de bunde, som dannes på det sted, hvor kursen er lavest. Og man vil kunne tegne en ret linje gennem de steder, hvor kursen er højest. Den korridor, som derved fremkommer, kaldes for en trendkanal. Man kan også tale om, at aktien bevæger sig i et kursinterval.
En sådan trendkanal fortæller, hvordan kursen udvikler sig for tiden. Hvis man ved, at kursen svinger op og ned i sådan en trendkanal, vil det være fordelagtigt at købe, når kursen er på vej op fra bunden af kanalen. Ikke når den ligger i toppen, for så taler sandsynligheden for, at kursen står foran et fald. Også selvom aktien set over en lidt længere tidshorisont overordnet set er på vej opad. Det er et konkret eksempel på, hvordan man kan benytte teknisk analyse.
Et andet eksempel på, hvordan man kan benytte en trendkanal, kan være som et advarselssignal. Hvis kursen i en periode har svinget i en trendkanal, men pludselig ryger ned gennem bunden i kanalen, tænder der en rød advarselslampe. Nu er der ved at ske et brud på mønsteret. Kursen har ikke længere kræfter til at svinge sig op fra gulvet i trendkanalen, og det kan være et tegn på, at optrenden er ved at være forbi. Det er et salgssignal, som vi vil vende tilbage til lidt senere. Men lad os først se på et par eksempler på sådan en trendkanal.
En trendkanal kan være stigende, faldende eller vandret, men uanset om den er det ene eller det andet, giver den os principielt det samme signal. Nemlig, at her har vi at gøre med en aktie, som svinger relativt forudsigeligt inden for et bestemt kursinterval.
Eksempel 1:
I figur 12.1 ser vi et eksempel på en stigende trendkanal. Det er Novozymes, som i perioden fra midten af 2003 til midten af 2004 steg med 50 %. Vi har illustreret trendkanalen med de to parallelle grå linjer.
Som det fremgår, rammer de to grå linjer ikke helt nøjagtigt toppene og bundene i kursens svingninger i den viste periode, men det er heller ikke nødvendigt. Teknisk analyse handler ikke om at forudsige en aktiekurs med en nøjagtighed på tre decimaler. Det ser man nogle gange forsøg på, men det holder ikke i virkeligheden. Den tekniske analyse kan give os nogle overordnede billeder af en kursudvikling, og dem kan vi så handle ud fra.
I Novozymes-eksemplet ser vi, at kursen stort set har svinget inden for et stigende kursinterval på ca. 30 point i et helt år.
Eksempel 2:
Pharmexa er et eksempel på det modsatte i forhold til Novozymes B. Se figur 12.2. Her har vi nemlig en aktie, som fra sin børsintroduktion i midten af 2000 og de
næste tre år faldt. På vej ned var der både stigninger og fald, men som de to parallelle grå linier illustrerer, holdt kursen sig stort set konstant inden for en stejlt faldende trendkanal tre år i træk.
Det store problem ved sådan en aktie er, at mange vil forsøge at købe den på vejen nedad. Man vil selvfølgelig ikke købe aktien, mens den falder, men efter ethvert fald kommer der altid en stigning. Og det lokker mange købere til på kort sigt, da en sådan stigning ofte vil blive fortolket, som om faldet nu er slut. Derved skabes en selvforstærkende effekt, som desværre ofte ikke holder i længden.
Før eller siden vender aktien tilbage til sin sædvanlige retning, som i Pharmexas tilfælde var nedad i tre år. Når det sker, er der to muligheder for de investorer, som købte på den midlertidige stigning. Enten holder de fast i aktien og håber på bedre tider. Det kan blive en særdeles dyr beslutning, hvis kursen fortsætter nedad i lang tid. Eller også bider de i det sure æble og sælger med tab. Dermed øger de salgspresset på aktien endnu mere og medvirker dermed til yderligere kursfald.
I praksis bør man derfor aldrig købe i toppen af en trendkanal, medmindre man har kvalificeret viden om en trendvending i aktien.
Eksempel 3:
Nu har vi set på stigende og faldende trendkanaler, men der er også en tredje mulighed. Nemlig at trendkanalen bevæger sig vandret. Se figur 12.3.
For Sanistål sluttede et kraftigt kursfald i slutningen af 1990’erne med en stabilisering i intervallet 220-270. Der var nogle enkelte sving uden for dette interval, men i
fire år holdt kursen sig stort set inden for denne ramme. Sådan en vandret trendkanal kan bruges til tre ting.
For det første fortæller den, at man skal lade være med at købe aktien efter en pæn stigning, da den så sandsynligvis har nået toppen for denne gang og nu står foran et fald.
For det andet fortæller den, at man ikke skal sælge i panik efter et fald, da bunden i kursfaldet sandsynligvis er ved at være nået.
For det tredje giver den mulighed for det, som kaldes „swing trading“. Det betyder, at man handler på de bølger, en aktie i en nogenlunde vandret bevægelse laver. For Saniståls vedkommende betyder det f.eks., at man kunne købe aktien, når den nåede ned omkring kurs 220, og sælge den igen, når den nåede op omkring kurs 270.
Som vi kan se med Sanistål, så holder en trendkanal ikke evigt. Før eller siden sker der ændringer i enten det bagvedliggende selskab eller i markedet, som frigør aktien fra trendkanalens grænser. Afhængigt af om bruddet på trendkanalen sker i enten op- eller nedadgående retning, kan et sådant brud betragtes som et købs- eller salgssignal.
Lad os igen tage Sanistål som eksempel. Nu zoomer vi ind på den sidste del af trendkanalen og konstaterer, at kursen som sædvanligt bevæger sig op mod kurs 270. Det har den gjort før, og som beskrevet ovenfor lader vi os ikke lokke af det. Vi har jo også set før, at den naturlige reaktion på mødet med loftet i en trendkanal er et fald. Men denne gang går det anderledes.
I stedet for at blive sendt tilbage ned mod bunden i trendkanalen har aktien denne gang kræfter nok til at bryde op gennem den vandrette grå linje, som illustrerer loftet i trendkanalen. Dette brud var så kraftfuldt, at aktien fortsatte helt op forbi kurs 400.
Her er spørgsmålet så, hvordan man ved, at et gennembrud er stærkt nok til, at man skal betragte det som et købssignal? Der kunne jo blot have været tale om en midlertidig afvigelse fra det mønster, som Sanistål havde fulgt i fire år. Det spørgsmål kan man ikke give noget matematisk svar på.
Man kan godt vælge en eller anden procent og så definere, at når kursen er steget med 5 % eller 10 % forbi loftet i trendkanalen, så betragter man trendkanalen som brudt. Men det bliver en meget løs tommelfingerregel, som ikke rigtig har nogen holdbar begrundelse.
I praksis må vi søge til fundamentalanalysen og se på, hvorfor stigningen denne gang ser ud til at være mere kraftfuld end de forrige gange. Her har vi et eksempel på, hvordan den tekniske analyse og fundamentalanalysen fungerer godt sammen. Normalt vil vi tage udgangspunkt i fundamentalanalysen til at udvælge gode aktier og derefter benytte den tekniske analyse til at finde det rigtige købstidspunkt. Men her gør vi det omvendt. I dette tilfælde er det den tekniske analyse, som afslører en ny udvikling, som vi så ved hjælp af den fundamentale analyse finder forklaringen på.
Brud på trends?
Sanistål var et eksempel på, at en vandret trendkanal blev brudt med et deraf følgende købssignal. Der kunne selvfølgelig også have været tale om et brud ned gennem bunden på trendkanalen. Også i sådan et tilfælde må man benytte sig af den fundamentale analyse for at skaffe sig viden om, hvorvidt bruddet bunder i reelle forhold og dermed skal tages alvorligt (udløse et salgssignal), eller om der kun er tale om en midlertidig korrektion. Også her spiller fundamentalanalysen og den tekniske analyse altså sammen.
Men der kunne også have været tale om et brud på en faldende trendkanal. Hvor det i en vandret trendkanal var interessant med brud både opad og nedad, så er det i praksis kun et brud opad, som er interessant i en faldende trendkanal. Bruddet kan godt ske nedad, men så er der blot tale om en forværring af en i forvejen dårlig tilstand, og det ændrer ikke signalerne i aktien.
Hvis bruddet derimod sker opad, kan det være et signal om, at bunden i faldet måske er ved at være nået, og at der dermed begynder at tegne sig nogle interessante muligheder i aktien. Her kan vi se på Pharmexa igen.
I figur 12.4 har vi zoomet ind på den sidste del af Pharmexas faldende trendkanal. Den viser os, at der efter bunden i 15,9 ikke blev dannet en ny lavere bund. Kur-
sen steg ganske vist op til loftet i den faldende trendkanal som sædvanligt, men i stedet for at falde tilbage igen fortsatte kursen i en vandret bevægelse et stykke tid.
Efter sådan et udbrud fra en trendkanal kan kursen godt vende tilbage til sin tidligere retning, men der er også andre muligheder. Måske siver den ned og tester den tidligere bund omkring kurs 15,9, eller måske skifter den en faldende trendkanal ud med en vandret ditto. I så fald vil situationen være ændret til de samme forhold, som vi beskrev ovenfor med Sanistål.
Vær dog opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt, at en aktie holder op med at falde. For at der skal være nogen mening i at købe den, skal den også stige. Et positivt brud på en faldende trendkanal er derfor ikke i sig selv noget købssignal, men blot et vink om, at der måske er noget interessant på vej.
Nu har vi set på udbrud fra en vandret og en faldende trendkanal. Den sidste mulighed er udbrud fra en stigende trendkanal, og her gælder samme grundregel som ved udbrud fra en faldende trendkanal. Nemlig at et udbrud i trendretningen ikke er ret interessant, da det blot forstærker den allerede igangværende bevægelse. Derimod vil et brud ned gennem bunden i trendkanalen være interessant, da det kan være et signal om afslutningen på aktiens positive udvikling. I det mindste for en tid.
Et eksempel på sådan et brud finder vi i Royal Unibrew midt i 2004. Efter at have holdt sig i en stigende trendkanal gennem lang tid, svigtede kræfterne pludselig. Aktien forsøgte at komme tilbage over linjen, men det lykkedes ikke, og så blev det til et pænt dyk nedad. Se figur 12.5.
Sådanne negative brud er sjældent så dramatiske, som man måske skulle tro. Man kunne godt forvente, at
det ville skabe et massivt udsalg, når en aktie pludselig ikke længere lever op til forventningerne om en konstant stigning, men i praksis vil der ligge en betydelig tillid til aktien bag en så lang og stabil stigning.
Det vil sjældent være en spekulationsaktie, som leverer en flot stigende trendkanal, som Royal Unibrew gjorde det over en periode på et år. Derfor vil en større del af investeringerne i sådan en aktie være velovervejede og bygge på fundamentale overvejelser, end hvis det havde været kortsigtet spekulation. Resultatet af et brud ned gennem bunden i en trendkanal bliver derfor ofte enten et sivende fald eller også en vandret bevægelse et stykke tid på et lidt lavere niveau end den tidligere top.
Yderligere et eksempel på et brud ned gennem bunden i en stigende trendkanal er Københavns Lufthavne,
som efter en række stadig stigende toppe i en lang stigning på næsten 100 % til sidst skiftede retning til en mere vandret bevægelse. Se figur 12.6.
Her bør man igen gå ind i en fundamental analyse og overveje om bruddet på den stigende trendkanal var et signal om, at aktien efterhånden var overvurderet, eller om det blot er en midlertidig pause i en opadgående bevægelse.