Dette indlæg er nummer 15 af 37 i denne serie Trader aktieskole

Som udgangspunkt lægger vi mest vægt på de to aktienøgletal, som kaldes Price/Earning eller P/E – og Kurs/ Indre værdi. Vi gennemgår dem her:

Price/Earning

P/E beregnes ved at sammenholde aktiekursen med selskabets overskud efter skat pr. aktie. Man kan også beregne nøgletallet ved at sammenholde selskabets børsværdi med årets overskud efter skat.

Hvis selskabets børsværdi eksempelvis er 100 mio. kr., og overskuddet efter skat er 20 mio. kr., er P/E-værdien 100/20 = 5. Man kan også sige, at det indirekte afkast er 20 % af den investerede kapital (100/5 = 20).



Ofte vil P/E-værdien svinge med den effektive obligationsrente, da investorerne hele tiden vil holde øje med afkastet på alternative investeringer.

Som tommelfingerregel vil P/E-værdien for gode solide selskaber typisk ligge mellem 10-15. For supergode selskaber kan nøgletallet komme helt op på 20-30, hvis der er meget store forventninger til den fremtidige indtjening. Her kan skuffede forventninger få aktiekursen til at styrtdykke meget kraftigt. Selskaber med en P/E-værdi på under 10 er investorerne typisk skeptiske overfor, når det gælder fremtidsudsigterne. Fremgang i indtjeningsudsigterne kan her give stærk kursfremgang.

Man skal dog være opmærksom på, at der kan være store brancheforskelle, når det gælder størrelsen af P/E-værdierne. Således vil P/E-værdien for ejendomsselskaber typisk være forholdsvis lav, mens den omvendt er forholdsvis høj for medicinalaktier.

Kurs/Indre værdi

Nøgletallet Kurs/Indre værdi afspejler forholdet mellem selskabets bogførte egenkapital og den samlede børsværdi af selskabet.

„Gode“ selskaber handles typisk til en børsværdi, som er væsentligt højere end den bogførte egenkapital. Merværdien afspejler, at investorerne tillægger den fremtidige indtjening ekstra værdi. Handles aktien til samme eller lavere værdi end indre værdi, er det udtryk for skepsis omkring den fremtidige indtjeningsudvikling.

Handles aktien til fem-seks gange indre værdi eller mere, er der meget store forventninger til den fremtidige overskudsudvikling. Er man såkaldt „value investor“, går man efter selskaber, hvor aktien handles tæt på de bogførte værdier, hvorfor der næppe er risiko for store kursfald.

Vigtigt er det dog at vurdere sammensætningen af den bogførte egenkapital, da dele af den kan være baseret på usikker bogført goodwill, aktiverede udviklingsprojekter eller andre immaterielle aktiver. 

Konkurrentanalyse (styrker og svagheder)

Analyse af selskabets nærmeste konkurrenter er meget vigtig, fordi det giver indblik i, hvordan selskabet klarer sig på sit marked. Man kan komme meget galt af sted i sin analyse, hvis man isoleret set kigger på udviklingen i selskabets regnskabstal.

Eksempel:

Hvis det danske selskab X øger salg og overskud med 10%, men de nærmeste konkurrenter øger salget med 20% og overskuddet med 30 %, betyder det, at det danske selskab faktisk taber markedsandele og konkurrencekraft. Denne situation er ikke langtidsholdbar, og selskab X risikerer at blive udkonkurreret. Stigningen i overskuddet for selskab X er altså ikke en positiv historie her. Derfor er det vigtigt at inddrage de nærmeste konkurrenter i analysen og forsøge at danne sig et overblik over, hvordan selskab X klarer sig i forhold til konkurrenterne.

Den enkle model er at undersøge vækst i omsætning og overskudsgrad hos konkurrenterne. Man bør også udregne nogle enkelte aktienøgletal, eksempelvis Price/ Earning, og se på aktiekursens udvikling over en periode. Hvis konkurrenternes aktiekurser er steget mere end selskab X, kan det enten være, fordi selskab X udvikler sig ringere indtjeningsmæssigt, eller også kan det være, fordi selskab X’s aktie har et efterslæb, som skal indhentes.

Skal man være lidt grundigere, kan man foretage en analyse af styrker og svagheder for selskabet og de to-tre nærmeste konkurrenter: Hvilke særlige styrker har selskab X i forhold til konkurrenterne? Har selskabet særlige produkter, konkurrenterne ikke har? Har selskab X en ekstra stor og effektiv salgsplatform? Eller har selskab X andre særlige kompetencer, som på sigt kan give en konkurrencefordel?

Ellers har selskab X nogle svagheder, som kan påvirke aktiekursen negativt? Eksempelvis en dårlig ledelse eller en svag bestyrelse? Manglende styr på risikostyring og intern rapportering?

Selskab X kan også have nogle muligheder, eksempelvis placering på et nichemarked med høje salgspriser. Er der et udækket behov i markedet? Er der nye lovkrav eller andre megatrends i omverdenen, som giver stærke salgsmuligheder? Modsat kan der også være trusler, som eksempelvis store konkurrenter, som udløser priskrig, ustabile leverandører af vigtige råvarer, afhængighed af få store kunder, særlige risici omkring produkter eller andet, som kan give negativ presseomtale.

Faresignaler

Især i perioder langt inde i en lavkonjunktur begynder en gruppe selskaber ofte at skrante alvorligt. I perioder, hvor markedsvilkårene er svære, er der stigende risiko for, at man som regnskabslæser oplever sminkede regnskaber eller egentlig ulovlig regnskabsmanipulation. Heldigvis har vi herhjemme de seneste år været fritaget for direkte ulovlige og kriminel regnskabsfusk. Men der findes en lang række eksempler, hvor man kan diskutere, om regnskabspraksis ikke var i den grå zone eller måske også ude på dybt vand.

EU Kommissionen har indført krav om national regnskabskontrol, og det har ført til en stramning af praksis. Samtidig er de børsnoterede selskaber blevet pålagt at følge de internationale regnskabsregler (IFRS), og det har også reduceret antallet af elastikker i regnskabsaflæggelsen. Regnskabspraksis er simpelthen blevet strammet op på den måde, at der er færre valgmuligheder for selskaberne, når det gælder valg af regnskabsprincipper.

Børspolitiet, konkret Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, må dog kun kigge i de officielle regnskaber. Så det er kun de revisorer, som er hyret og betalt af selskabet selv, der gennemfører en stikprøvekontrol af selskabets interne bogføring og værdiansættelser.

Desværre er der mange eksempler  på, at revisorerne enten ikke har opdaget regnskabsmanipulationen eller har set igennem fingre med meget kreative regnskabsmanøvrer. Detharkunnetladesiggøre, fordi årsregnskabsloven er en rammelov, hvor der er store frihedsgrader for selskaberne til at manøvrere inden for vide rammer.

Med kravet om, at børsnoterede selskaber skal følge internationale regnskabsstandarder, samtidig med nedsættelsen af en slags børspoliti til at kontrollere regnskaber, er der større sandsynlighed for, at eventuelle fuskere bliver stoppet i opløbet. Det skal dog understreges, at regnskabskvaliteten er blevet markant bedre efter indførelsen af internationale standarder.

Tendenser til regnskabsfusk og andre faresignaler skal man dog alligevel være opmærksom på. Vi gennemgår her en række faresignaler, som hver for sig ikke behøver at være et problem. Men hvis flere af faresignalerne optræder samtidig, bør man skærpe opmærksomheden omkring det pågældende selskab og overveje at trække sin investering hjem.

Regnskabers faresignaler

Når det gælder regnskaber kan der være følgende faresignaler:

    • En usædvanlig revisionspåtegning, eksempelvis med supplerende bemærkninger
    • Opskrivninger af ejendomme eller fald i hensættelser
    • Ændring i regnskabsprincipper
    • Fald i strategiske udgifter: markedsføring, forskning og udvikling og investeringer
    • Faldende omsætning og driftsresultat
    • Stigende kortfristet gæld
    • Regnskabet er forsinket
    • Kreativ bogføring
    • Øgede rabatter
    • Afhængighed af spekulativ indtjening (råvarer, valuta og aktier).

Af andre faresignaler og risici kan nævnes følgende:

    • Stor afhængighed af få leverandører eller kunder
    • Manglende strategiplaner
    • Ringe kapacitetsudnyttelse i produktion
    • Stort gennemtræk af medarbejdere
    • Problemer med fagforeninger
    • Klager fra kunder og leverandører
    • Pludselige strategiskift
    • Stor konjunkturfølsomhed
    • Fejlslagne anstrengelser på eksportmarkeder.
Se seneste i samme serie<< SelskabsanalyseGod selskabsledelse >>
Advertisements
Ønsker du at modtage skarpe aktietips på mail eller SMS og blive en del af en succesfuld portefølje? Kom i gang for kun 9 kr. for de første 14 dage her.