Velkommen til! Tusindvis af danskere deltager i dagbladenes aktiespil. Men hovedparten af dem holder sig fra at investere på aktiemarkedet med rigtige penge, fordi de frygter at lide store kurstab på grund af deres manglende viden om aktieverdenen. Holdningen er yderst fornuftig, fordi de fleste private investorer normalt betaler dyre lærepenge de første år på aktiemarkedet, og det …
De fleste danskere interesserer sig for deres privatøkonomi, og hvordan man får pengene til at række længst muligt. Mange går efter det gode tilbud i supermarkedet. De sammenligner priser for at få den billigste mobiltelefontakst eller det billigste nye køleskab. Men når det gælder forvaltning af pensionsopsparingen eller den frie opsparing, overlades det hele ofte …
Når talen falder på aktier, tænker mange tilbage på aktienedturen mellem efteråret 2000 og foråret 2003. Se figur 1.2. På tre år mistede danske aktionærer mange milliarder kroner i formuetab, fordi kurserne på de fleste aktier styrtdykkede. Den oplevelse sidder stadig i baghovedet på de mange, som fik store økonomiske øretæver. Både på den private …
En aktie svarer kort og godt til en ejerandel i en virksomhed. Enhver virksomhed starter med en aktiekapital, som svarer til en slags startkapital. Denne startkapital kan eksempelvis bestå af 1000 aktier på hver 1000 kr. I dette tilfælde vil selskabets aktiekapital være 1 mio. kr. Altså køber aktionærerne aktier til 1000 kr. stykket. Ejer …
Investorerne Aktørerne på aktiemarkedet kan opdeles i tre grupper: For det første investorerne, som bidrager med kapital. For det andet mæglerne, nemlig banker og børsmæglere. Og for det tredje de børsnoterede selskaber, som har brug for risikovillig kapital. Investorerne kan også opdeles i tre grupper: Den største gruppe er de hjemlige professionelle investorer, dvs. pensionskasser, …
Et aktiemarked fungerer ikke af sig selv. De fleste andre markeder fungerer, hvis bare der er nok købere og sælgere, og de har mulighed for at mødes på handelspladsen. Sådan er det ikke med aktiemarkedet. Produktet er nemlig noget mere kompliceret, og prisen bevæger sig hele tiden. Prisdannelsen er meget kompliceret, og derfor kan den ikke-professionelle …
Når man investerer i aktier, er det altafgørende at finde de mest attraktive aktier. Altså: Hvilket selskab skal jeg investere i for at tjene penge i form af kursgevinster eller udbytter. Valget af de „rigtige“ aktier er altså det essentielle spørgsmål. Og lad det være sagt med det samme: Det er ikke en let opgave. …
Økonomisk cyklus De store bevægelser op og ned på aktiemarkederne er ofte bestemt af overordnede økonomiske konjunkturer og andre geopolitiske forhold, som eksempelvis krige, oliekriser og begivenheder som terrorangrebet mod World Trade Center i USA. I perioder med stærkt faldende global økonomisk vækst (og frygt for økonomisk recession) falder de fleste aktiemarkeder også. Aktiviteten i …
Aktiekursen påvirkes meget af brancheforhold og regionale forhold. Kursudviklingen i de forskellige brancher er ofte meget forskellig. Og selvom aktiekurserne falder i én branche, kan det godt være, at kursen stiger i en anden branche. Derfor er det meget vigtigt, at man gør sig klart, hvilke brancher man investerer i. Sektorrotation Forklaringen er, at de …
Selskaberne Kursudviklingen på de enkelte selskaber afhænger af en lang række forhold, som tilsammen danner en forventning til selskabets indtjeningsudvikling hos investorerne. Aktiekursen på et selskab afspejler altså ikke, hvad det tjente sidste år, men hvad det sandsynligvis kommer til at tjene de kommende år. Forventninger er en meget løs størrelse, som er baseret på …
© Trader er en del af Økonomisk Ugebrev
Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.
